Heroisk: Fodgængere løfter tonstung taxi af fastklemt kvinde

Tililende fodgængere var hurtige med redningen, da en kvinde blev påkørt og fastklemt under en taxa i det centrale London

Det var et rørende syn, der mødte turister, arbejdere og andre mennesker på gaden i Londons City-centre mandag middag.

En kontorarbejder var angiveligt på vej til sin frokostpause, da hun blev kørt ned af en taxa og fastklemt under en af de klassiske, buttede London-taxier, der kendetegner bybilledet på samme måde som New Yorks gule flydere.

Men kvinden behøvedes ikke frygte for sit liv i mere end et par sekunder, da omkring 30 fodgængere hurtigt ilede ulykken og i fælles flok fik løftet det tonstunge køretøj af den nødstedte kvinde.

Det skriver Daily Mail og kan ses på den video, et vidne optog af befrielsesaktionen nede på gaden, og som du kan se ovenfor.

Chaufføren hjalp ikke
Et andet vidne nede på gaden, Laura Fares, så ulykken og spurgte efterfølgende taxachaufføren og to reddere på stedet, hvorfor de ikke gjorde noget.

- Taxachaufføren lænede sig bare op ad bilen, og den ene redder sagde, at man var nødt til at vente på andre fagpersoner til at tage sig af kvinden, fortæller hun til avisen, og at den fastklemte kvinde bare blev mere og mere blå.

Verden på vrangen - 6. aug. 2015 - kl. 20:22 Her får Uber-chauffør gadetæsk af passager

Da besluttede Fares sig for at råbe om hjælp, og pludselig kom turister og arbejere stormende ud fra nærliggende bygninger for at hjælpe.

- Vi klarede den på omkring tre minutter, fortæller hun og nævner, at kvinden efterfølgende var i chok, men vågen og i stand til at tale.

Hun blev efterfølgende kørt til hospitalet, hvorfra hun allerede er udskrevet, takket være hjælpen fra folk på gaden, der havde hjulpet til at minimere skadernes omfang.

Se den heroiske redningsaktion øverst!

15 kommentarer
Vis kommentarer