Heunicke: Kontakttallet er nu 1,2

Kontakttallet er steget til 1,2, lyder det fra sundhedsministeren, der forudser flere indlæggelser

Kontakttallet er igen højt. Sådan lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på dagens pressemøde.

- Kontakttallet er nu udregnet til at være 1,2, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S):

- I fire ud af fem regioner vil vi have eksponentielle stigninger.

- Vi skal forberede os på en akut og drastisk stigning i indlæggelsestallene, siger Heunicke.

Konkret betyder tallet, at hvis der er ti syge, vil 12 blive smittet.

Den gode nyhed er dog ifølge sundhedsministeren, at så snart en vaccine er godkendt, har regeringen sikret, at der er mulighed for, at alle, der ønsker det, kan blive vaccineret.

- Når og hvis vaccinerne bliver godkendt, så vil vi have vaccinedoser nok til at tilbyde frivillige vacciner til alle borgere i Danmark, Færøerne og Grønland, siger Magnus Heunicke.

På dagens pressemøde er en række nye restriktioner blevet indført. Det gælder salg af alkohol, som forbydes efter klokken 22. Desuden indføres krav om mundbind på indendørssteder, hvor offentligheden har adgang. Det gælder blandt andet biografer og ungdomsuddannelser.

Artiklen fortsætter efter videoen...

LIVE

46 kommentarer
Vis kommentarer