Annonce:
Annonce:

Hey Gud, hvad sker der?

- Hey, hvad sker der, spurgte præsten Gud under en omdiskuteret udendørs julegudstjeneste omhandlende Jomfru Marias veer

Annonce:
Følg Samfund

Det blev en 'hård fødsel'.

Indtil få timer før kirkeklokkerne i eftermiddag ringede ind til julegudstjeneste, var menigheder, præster, biskopper, kirkeministerium og politikere i uskøn og åben corona-konflikt.

Kunne denne vigtige kirkelige begivenhed gennemføres forsvarligt? Eller risikerede den at blive en katastrofal supersprednings-begivenhed?

I vildrede
Man skændtes, og i Udby Kirke mellem Præstø og Vordingborg - hvor ingen ringere end Grundtvig virkede som præst - var den forhenværende feltpræst Jesper Blomgren i vildrede til det sidste.

Gudstjenester bør aflyses: Jule-kovending

- Vi gennemfører. Beslutningen er endelig, fastslog sognepræsten omsider og trodsede dermed protester fra bl.a. menighedsrådet, mens langt de fleste sogne valgte af aflyse julen for første gang i mands minde.

Annonce:

Kirkerne rundt omkring i København er lukkede juleaften på grund af corona

Noget, som nogle præster kaldte et stort svigt, fordi kirken ellers altid har stået danskerne - også de ensomme og ulykkelige - last og brast under krige og katastrofer.

Salig julefred
- Vi forkorter gudstjenesten til at vare cirka 20 minutter. Det er vigtigt, at kirken stiller op i en svær tid. Det har været et svært år. Der er brug for kirken, sagde Jesper Blomgren til Ekstra Bladet.

Og kl. 15 indfandt sig omsider salig julefred i præstegården. For herude i blot fire graders varme og med skærpede restriktioner, håndsprit og afstand mellem stole, prædikede han varme budskaber fra juleevangeliet.

Der var plads til 200, men kun 30 mennesker og en stor hund mødte op.

Organisten havde fra sit klaviatur optaget 'Dejlig er Jorden’ og ’Glade jul' på sin mobiltelefon og tilsluttet den højtalere.

- Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor, sang de.

Annonce:

Smerter hører op
Præsten mindede om, at Jomfru Maria under fødslen gav sig lov til at skrige, så det kunne høres - vel vidende, at smerten på et tidspunkt ville høre op.

- Veer kommer som bølger, og på samme måde rammer corona som bølger, der overvælder os. Det rammer utilregneligt, geografisk forskelligt og skaber smerter og uro, sagde Jesper Blomgren.

- Vi forkynder juleevangeliet og dets fine budskaber i dag. Mit håb er, at vi finde ro og mening med det hele, sagde sognepræst Jesper Blomgren. Foto: Per Rasmussen
- Vi forkynder juleevangeliet og dets fine budskaber i dag. Mit håb er, at vi finde ro og mening med det hele, sagde sognepræst Jesper Blomgren. Foto: Per Rasmussen

- Men ligesom med Marias smerter, så ved vi, at det før eller siden hører op - og det er et mit budskab og forhåbentligt en trøst denne jul.

Gud, hvad sker der?
Blomgren spurgte også, hvordan Gud kunne lade corona ramme os så hårdt.

- Hvordan kan Gud, der har hele verden i sin hule hånd, åbne næven, så det hele triller ud?

- Mange har stillet Gud det spørgsmål de seneste måneder. Og jeg spørger; Hey Gud, hvad er det, der sker?

Ekstra Bladet spurgte, om han ikke for en sikkerheds skyld burde have aflyst for at passe på sin menighed.

Annonce:

- Vi frygter selvfølgelig, at der kommer et udbrud efter julegudstjenesten. Men sagen er; at vi meget nøje har sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og sker det ulykkelige, så har sundhedsmyndighedernes anbefalinger været forkerte.

Udendørs julegudstjeneste

Gudstjenesten, som forventes at vare cirka 20 minutter, finder sted udendørs i præstegården ved Udby Kirke i Lundby mellem Præstø og Vordingborg kl. 15.

Der er ikke krav om tilmelding, men plads til cirka 200 deltagere.

- Vi undlader at synge ’Det kimer nu til julefest’, for den er med syv vers for lang, siger sognepræst Jesper Blomgren.

Lige nu drøfter de i Udby Kirke, hvilke to af tre disse tre korte salmer, der skal synges til ’Julen har bragt velsignet bud’, ’Dejlig er Jorden’ eller ’Glade jul.’

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kirkerne rundt omkring i København er lukkede juleaften på grund af corona

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: