Hibba overfuset for sin 'møgklud': - Du skulle skamme dig!

En uenighed om en p-plads mellem kvinder udviklede sig fredag eftermiddag til et skænderi om 24-årige Hibba Yousef Kilanes tørklæde

Se et uddrag af den fulde video her.

24-årige Hibba Yousef Kilan blev fredag eftermiddag overfuset i parkeringskælderen under Magasin - ifølge Hibba selv fordi hun bærer tørklæde.

Da den unge statskundskabsstuderende sammen med sin veninde kørte ned i parkeringskælderen, gjorde en anden kvinde klar til at køre fra sin p-plads. Men kvinden mente angiveligt, at hun kunne nægte sin plads til en kvinde med tørklæde - hun blev derfor holdende.

- Det er tydeligt for mig, hvad det er, hun vil. Hun forsøgte at vinke andre bilister hen til at tage hendes plads foran os, fortæller Hibba Yousef Kilane til TV 2/Fyn.

Optog video
Hibba Yousef Kilanes veninde optog optrinnet, der udviklede sig til et skænderi om religion og tørklæde.

'Ved du, hvor mange af dine medsøstre i Saudi-Arabien, der kæmper for at komme ud af den møgklud der. Du skulle skamme dig. Du lever i et demokratisk samfund, tordner kvinden blandt andet på optagelsen.

Her hører man også kvinden sige til Hibba Yousef Kilane, at hun ikke kan benytte sig af 'racismekortet', bare fordi hun ikke må få p-pladsen, hvorpå Hibba Yousef Kilane afbryder hende:

'Du har lige sagt til mig, at du ikke ville give mig den her parkeringsplads på grund af en muslim som mig. Det gjorde du', svarer Hibba Yousef Kilane.

Født i Danmark
Hibba Yousef Kilane har palæstinensiske forældre, men er født i Danmark og har boet i landet hele sit liv. Nu har hun stiftet familie og bor i Odense med sin mand og etårige datter.

Hibba Yousef Kilane ville have taget et billede af kvindens nummerplade, så hun kunne anmelde hende til politiet, men i stedet eskalerede skænderiet.

'Det er noget af det mest respektløse, jeg nogensinde har været ude for i mit liv', siger hun til kvinden i den fulde video og får reaktionen:

'Nej, det er det ikke. Det er heller ikke i orden, at du bare blokerer vejen, fordi der er en, der siger til dig, at du har et tørklæde på, som er fuldstændig naragtigt i vores samfund. Du skulle skamme dig. Tørklædet har ikke en skid med religion at gøre. Du er prototypen på dem, der skriger 'racisme!', og det er simpelthen til at kaste op over', siger kvinden.

Alfrig følt sådan
Hibba Yousef Kilane følte sig efterfølgende krænket på en måde, som hun aldrig havde prøvet før.

- Jeg har altid været den, der har sagt; 'Prøv lige at tag en slapper. Det er ikke så slemt, som I går og tror, det er', siger Hibba Yousef Kilane.

Men situationen fredag kunne hun ikke se gennem fingre med.

- Jeg følte mig meget angrebet, og jeg følte, at jeg havde brug for at forsvare mig selv og mit ophav. Jeg følte mig nødsaget til at tage en dialog med hende og forsvare mig selv om min omgangskreds, forklarer hun.

Hibba Yousef Kilane overvejer nu, om hun skal anmelde episoden til politiet.

1321 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere