Historiens største flymysterie kan være løst: Levede Amelia som Robinson Crusoe?

International efterforskningsgruppe mener at have svaret på, hvad flere har kaldt verdens største flymysterie

(Albert Bresnik/The Paragon Agency via AP)
(Albert Bresnik/The Paragon Agency via AP)

Hvad skete der med Amelia Earhart, som blev verdensberømt for at ville være den første kvinde, der fløj jorden rundt?

Var hun i virkeligheden en spion, som nødlandede i Japan, blev fanget og henrettet? Styrtede hun i vandet i Stillehavet og blev slået ihjel?

Det spørgsmål har optaget mennesker over hele kloden, siden flyet, den amerikanske pilot og hendes navigatør forsvandt nær over Stillehavet den 2. juli, 1937.

(Albert Bresnik/The Paragon Agency via AP)
(Albert Bresnik/The Paragon Agency via AP)

Fundet svaret?
Efter 22 års efterforskning, hvor den internationale efterforskningsgruppe The International Group for Historic Aircraft Recovery (TIGHAR), har undersøgt Amelias forsvinden, melder de nu at have fundet svaret på, hvad der skete den juli-dag over det blå ocean. Det skriver Internatinal Business Times.

Parret havde planlagt at lande på Howland-øen halvvejs mellem Hawaii og Australien, men ifølge TIGHAR løb de tør for brændstof og måtte nødlande på den ubeboede Nikumaroro samme luftlinje, som var planlagt på forhånd.

Her skulle Amelia og muligvis Nanoon i tre dage have sendt flere nødssignaler fra flyet, som blev opsnappet blandt andet i Melbourne og Texas, fortæller TIGHARs Ric Gillespie.

- Folk begyndte at høre nødsignaleer i radioen fra flyet, og de er blevet bekræftet, Gillespie.

Lyttede til nødkald
Gruppen fortæller, at deres efterforskning blandt andet har vist, at en 16-årig pige fra Florida sad i dagene efter nødlandingen og hørte nødsignalsbeskederne fra Amelia Earharts Electra-fly på sin radio. Hun transskriberede meddelelserne, som indholdt ordet 'New York' flere gange.

(Albert Bresnik/The Paragon Agency via AP)
(Albert Bresnik/The Paragon Agency via AP)
 

Ø-liv
Omkring en uge efter landingen fløj militære fly hen over øen, men på det tidspunkt kom der ikke flere signaler fra flyet. Flyene observerede tegn på liv på øen, men så intet fly. De var dog ikke klar over, at øen ikke havde været beboet siden 1892.

Ifølge efterforskningsgruppen levede Amelia i ægte Robinson Crusoe-stil ved at spise muslinger, skildpadder, fisk og fugle. Væske har hun fået gennem regnvand. Hun skulle have haft en lejr på den sydlige del af øen til hun formentlig er død af sult eller sygdom.

(Albert Bresnik/The Paragon Agency via AP)
(Albert Bresnik/The Paragon Agency via AP)
 

Gennembrud i 2014
Amelias Electra-fly mener gruppen er blevet taget af vandet og skyllet i havet. Og i 2014 kunne gruppen for første gang løfte sløret for, at man havde fundet et metalstykke, som med alt sandsynlighed kunne kædes sammen med flymystieriet.

Det 48 x 58 centimeter store metalstykke, som blev opdaget i 1991, blev med rimelig stor sikkerhed sat på Electra-flyets vindue i Miami på Amelias fjerde stop på turen rundt om jorden. Et billede fra avisen The Miami Herald viser flyet intakt med metalstykket fastmonteret.

Men allerede i 1940 fandt en britisk officer menneskeknogler på øen og en kasse med navigationsinstrumenter, som var af samme slags som dem fra Amelias fly.

På samme måde har man senere fundet andre ting fra 1930'erne - heriblandt et sminkespejl og en kniv -på øen.

Gruppen planlægger en tur til øen for at finde resterne af flyet med ubåd.

70 kommentarer
Vis kommentarer