Historierne er derude

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Reporterne gik i marken og mødte Enjire. Foto: Stine Tidsvilde
Reporterne gik i marken og mødte Enjire. Foto: Stine Tidsvilde

I denne uge var jeg til praktikmesse i Odense.

Det er her, de kommende journalistpraktikanter har mulighed for at møde de medier, som udbyder praktikstillinger, og der er lidt Hjallerup Marked over det.

Vi føler hinanden på tænderne og får en fornemmelse af, om der kunne være et godt match i farvandet.

Sagen er alvorlig nok. For os medier handler det om at spotte spirende talenter, som passer præcis til os, og for de studerende handler det om at finde et praktiksted, som giver dem de bedste muligheder for at lære de journalistiske discipliner og udvikle sig.

Mange af dem, som kom hen til vores bord på messen, spurgte om mulighederne for at komme ud. De brænder for at forlade redaktionens lokaler og komme i marken. Det var fedt. For mulighederne er gode. De kan faktisk ikke undgå det. En del af Ekstra Bladets strategi er, at vi fortæller historier gennem mennesker.

I påsken lancerede vi en serie artikler – en Ekstra Bladet Special – som er et fornemt eksempel på netop det.

Vores reporter indledte første artikel sådan her:

Pludselig står hun der. En 24-årig afrikansk kvinde med paryk, skarp makeup og et såret dyrs øjne.

- Okay. We can talk, siger hun efter at have taget imod et papkrus med kakao. Hun slubrer begærligt væsken i sig.

Luften er råkold, og klokken er fem minutter i to. Det er natten efter 8. marts, kvindernes kampdag. København V summer af danskere på bytur, turister og enlige nattevandrere. Der er også pushere og andre småkriminelle.

Nogle af mændene er liderlige. Så liderlige, at de er klar til at ofre en 600 til 1000 kroner på en hurtig udløsning i et kondom i en fremmed krop i en baggård eller en trappeopgang.

Det kræver en del fodarbejde, før denne rå virkelighed lander i Ekstra Bladets spalter. Vores reporter-team har brugt lang tid i kvarteret på Vesterbro i København for at sondere terrænet, for det er sin sag at få kvinderne i tale. De har nemlig lært ikke at sladre om det kriminelle netværk, som har skaffet dem til Europa og sandsynligvis efterladt dem i bundløs gæld. De er af gode grunde sky og mistænksomme. Enjire, den afrikanske kvinde, som det til sidst lykkedes os at tale med, har været udsat for vold mange gange. Sidste år slog en kunde hende så hårdt, at hun brækkede det ene kindben. Hun turde ikke melde ham, fortæller hun.

I serien om prostitution i Danmark har vi også besøgt og interviewet Julie på en massageklinik på Vestsjælland. Hun arbejder også i Odense og Glostrup, hvor hun selv ejer butikken. I modsætning til de afrikanske kvinder er hun ikke skilt fra sin familie. Hun bruger nogle af de penge, som hun tjener på sex, til at give sine børn nogle privilegier.

Organiserede kriminelle har et godt øje til indtægterne i miljøet, men Julie fortæller, at det er få af sagerne om afpresning, som når til retssalene. De fleste makker ret, fordi det er det nemmeste.

Det her er historier, som vi kun får hjem, når vi selv er ude i virkeligheden. Derfor blev jeg glad for spørgsmålene på messen forleden.

 Det lover godt for fremtidens journalistik.

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere