Historiker: Jeg har fundet legendarisk nazi-skat

En polsk historiker hævder at have fundet en nazi-skat, der forsvandt under 2. Verdenskrig

Ifølge historikeren Bartlomiej Plebanczyk skulle den tilgroede bunker indeholde Ravkammeret - en skat der forsvandt under 2. Verdenskrig
Ifølge historikeren Bartlomiej Plebanczyk skulle den tilgroede bunker indeholde Ravkammeret - en skat der forsvandt under 2. Verdenskrig

Under 2. Verdenskrig forsvandt 'verdens ottende vidunder', og siden har der været spekuleret i, om skatten stadig eksisterer, eller om den er gået tabt. Men nu hævder den polske historiker Bartlomiej Plebanczyk, at han har fundet den. Det skriver The Telegraph.

Ravkammeret
Skatten, som Bartlomiej Plebanczyk mener at have fundet, er Ravkammeret der i 200 år var fast inventar på Katharinapaladset i Skt. Petersborg. Kammeret er lavet af rav og dekoreret med guld, og det forsvandt fra paladset i slutningen af 2. Verdenskrig under den tyske besættelse.

Efterfølgende har der været en del mystik omkring kammerets forsvinden, og nu mener den polske historiker altså, at han ved, hvor det er.

På baggrund af en radarundersøgelse, der viser et hemmeligt kammer i en bunker i det nordøstlige Polen, mener Bartlomiej Plebanczyk at have fundet nazi-skatten. Det kæder historikeren sammen med, at en beboer i området har set, at tyskere i slutningen af 2. Verdenskrig fragtede noget ned i bunkeren, der efter sigende skulle være tungt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ravkammeret er blevet rekonstrueret efter det forsvandt under den tyske besættelse. Det skulle angiveligt være 55 kvadratmeter, og dekoreret med seks ton rav. (Foto: Roland Weihrauch)
Ravkammeret er blevet rekonstrueret efter det forsvandt under den tyske besættelse. Det skulle angiveligt være 55 kvadratmeter, og dekoreret med seks ton rav. (Foto: Roland Weihrauch)

Ravkammeret skulle altså være i det hemmelige rum i bunkeren, der ligger i skoven nær den lille polske landsby Mamerki.

Ifølge The Telegraph er Bartlomiej Plebanczyk 'nærmest sikker' på, at han har fundet den forsvundne nazi-skat.

Positiv lokalbefolkning
Lokalbefolkningen i Mamerki er positive over nyheden - og de tror på historikerens  påstand om, at en skat skulle være at finde i deres skov.

- Hvis det ikke er Ravkammeret, så er det måske en anden skat, siger byens viceborgmester Andrzej Lachowicz til lokalt TV ifølge The Telegraph.

Myndighederne i den lidt større by Wegorzewo, der ligger omkring 10 kilometer fra den lille polske landsby, bekræfter, at man ud fra Bartlomiej Plebanczyks påstand vil gå i gang med at undersøge det hemmelige kammer i bunkeren for at se, hvad der gemmer sig derinde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den tilgroede bunker skulle angiveligt indeholde et hemmeligt kammer, hvori den polske historiker mener, at Ravkammeret er gemt. Foto: Bartlomiej Plebanczyk/AP
Den tilgroede bunker skulle angiveligt indeholde et hemmeligt kammer, hvori den polske historiker mener, at Ravkammeret er gemt. Foto: Bartlomiej Plebanczyk/AP

Mysteriet om Ravkammeret
Det er ikke første gang, at der kommer en påstand om, hvor Ravkammeret gemmer sig. For tre år siden rygtedes det, at Ravkammeret befandt sig i den nordjyske by Asaa. Her havde en marinesoldat i slutningen af krigen været med til at grave tre store huller på en mark, og det mente han var til at skjule Ravkammeret eller andre store nazi-skatte.

115 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere