Historiker om grænselukning: Vi er mere tolerante

Danmark lukker grænserne. Ekstra Bladet har spurgt den populære historiker Asser Amdisen om at sætte landets tilstand i en historisk kontekst

På et pressemøde fredag aften lukkede Mette Frederiksen de danske grænser. Video: Anthon Unger

- Jeg ville have svoret, at vi aldrig kom i en situation, hvor vi lukkede grænserne, men det gjorde vi sgu, fortæller Asser Amdisen.

Asser Amdisen er historiker og kendt for sine friske ét-minuts historiefortællinger på P3.

Vi har bedt den populære historiker om at sætte landets tilstand i historiens kontekst.

- Bølger af sygdomme er ikke noget nyt. Det kender vi helt tilbage fra antikken. Det bevæger sig lidt hurtigere nu, hvor vi kan flyve i stedet for at rejse til hesteryg, siger Asser Amdisen.

Men lukningen af grænsen er alligevel overraskende historisk.

Asser Amdisen sætter grænselukningen i historisk kontekst. Foto: Asser Amdisen
Asser Amdisen sætter grænselukningen i historisk kontekst. Foto: Asser Amdisen
 

Samfund - 13. mar. 2020 - kl. 19:07 Coronavirus: De danske grænser lukker

Grænselukning: Stauning, besættelse og Østtyskland
Danmarks besættelse d. 9. april 1940. Det er for Asser Amdisen den sidste situation i Danmark, der umiddelbart kan sammenlignes.

- Det er en markant indskrænkning af det, vi normalt betragter som værende borgerrettigheder. Vi sætter militær ved grænserne, og kun folk med 'anerkendelsesværdige formål' må komme ind.

- Da Stauning i sin tid lukkede sydgrænsen for flygtende jøder i 1937-38, der var det lidt det samme. Men det massive statslige arsenal af redskaber, man bruger nu, det har vi ikke set.

For Amdisen er det vildt at sige til danskerne, at vi nu skal blive hjemme, holde op med at arbejde og ikke må rejse ud af landet. 

- Det er syret at høre på. Det er svært ikke at sammenligne med grænsekontrol i Østtyskland. Så kan man diskutere, hvor gode grunde man har til det, og hvor vigtigt det er at stoppe. I Østtyskland handlede det selvfølgelig om, at man ville holde på kompetencer. Men det er på det niveau, vi arbejder.

Isolering, udgangsforbud, mindre ytringsfrihed
Ekstra Bladet spørger historikeren, hvilke yderligere tiltag der har været i historien i lignende situationer.

- I middelalderen gjorde man det under pesten, at man isolerede hele byer og sagde, at dem, der er derinde, de må klare sig selv. Så det næste skridt kunne være at isolere de mennesker, som man mener er farlige for befolkningen, siger Amdisen.

- Vi har heller ikke set et fuldstændigt udgangsforbud. Vi har ikke set militær i gaderne, der patruljerer for at tjekke om folk er syge.

- Vi har heller ikke set et forbud mod kritik af regeringens initiativer. Altså en ensretning af ytringsfriheden, og eventuelt også en fængsling af dem, der siger noget andet end den accepterede sociale holdning, siger han, men forholdene gør, at det svært for historikeren at vurdere, hvad der er realistisk.

- Havde du spurgt mig for 14 dage siden, om man kunne forestille sig et scenarie, hvor man lukker grænserne, med udrejseforbud, og hvor man havde lukket hele den offentlige sektor, så havde jeg ikke troet på det, understreger han.

Derfor er Amdisen forsigtig med at komme med alt for mange forudsigelser om fremtiden.

Danskerne har stor tolerence
Historikeren er positivt overrasket over danskernes reaktion på de stigende indskrænkninger af vores rettigheder.

- Når man tænker på, hvor meget der er sket – den offentlige sektor lukker, grænserne lukker – så er det faktisk nogle ret begrænsede reaktioner, der har været. Ja, det er måske sværere at finde lokumspapir og rugbrød, men hvis man kigger på, hvordan reaktionerne ellers kunne have været, så er det ikke så galt. Det synes jeg, vi har været ret gode til.

- Det plejer ellers at ende ud med nogle syndebukke – det må jo være nogens skyld. Det er vi ikke nået til endnu. Og det er også ret imponerende, at vi ikke er faldet for den slags.

- Hvis det var Poul Schlüter i 1984, der på talerstolen havde sagt de her ting, ville det så være det samme? Det er jeg ikke sikker på.

Aders Tegnell ryster på hovedet af danskerne. Foto: Claudio Bresciani/TT/Ritzau Scanpix Samfund - 13. mar. 2020 - kl. 21:41 Ekspert om grænselukning: - Fuldstændig meningsløst

Holdningsændring
Danskerne har ændret holdning i forhold til tolerance for indgreb og forbud. Og det er ifølge Asser Amdisen ikke nødvendigvis en dårlig ting.

- Måske er det fordi, at vi er blevet vant til at være bange for ting. Vi har vænnet os til at risikoscenarier, de udløser sådan nogle tiltag. Vi er blevet bedre til at acceptere det, end vi nok ville have været før. Men det er svært at forudsige, hvad der sker. Jeg ved ikke, hvad vores tolerance vil være om tre uger.

Hvad tænker du om reaktionen fra dem, der tømmer butikkerne for varer?

- Hvis vi går tilbage til tiden under krigen, hvor vi så hamstringer, der gik staten også ind og lavede rationeringsmærker. Det kan godt være måden at løse det på. Så får vi måske også en sortbørshandel. Hvis man var sarkastisk kunne man sige, at det historisk bliver utrolig interessant at prøve de her ting igen.

- Når det er overstået, så kommer der en meget lang diskussion, tror jeg, omkring borgerrettigheder, og hvad vi egentlig kan sætte til side, og hvilke hensyn vi skal tage. Der må regeringen stå til ansvar for sin beslutning, når vi når dertil.

263 kommentarer
Vis kommentarer