Historisk bygning renoveres: Her bygger kæmpe firma spektakulært hotel

I 2018 købte en amerikansk investor de historiske bygninger på Købmagergade tæt på Rundetårn, og nu har de offentliggjort, hvad planerne er. Et spektakulært hotel er på vej

Bygningen ligger lige ved siden af Rundetårn Foto: Olivia Loftlund
Bygningen ligger lige ved siden af Rundetårn Foto: Olivia Loftlund

Et stenkast fra Rundetårn ligger de historiske bygninger på Købmagergade 44-46 og 50, der tidligere har huset Københavns Universitet og Den Kongelige Porcelænsfabrik.

En række bygninger, der i maj 2018 blev solgt til amerikanske investorer for 845 millioner kroner.

Siden da har det været uvist, hvad der skulle ske med bygninger, men nu har ejendomsselskabet Hines netop offentliggjort deres planer.

Et kæmpe hotel med 243 værelser, mødelokaler, wellness, bar og en cafe er på vej.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Foruden det store hotel har de planer om at have detailhandel i stueetagen på 3000 kvadratmeter, ligesom der skal ligge seks luksuslejligheder på stedet.

Ny hotelkæde
Hotellet skal drives af hotelkæden 25hours Hotels, der også har hoteller i Paris, Berlin, Firenze, München, Köln, Frankfurt, Hamburg, Wien, Zürich og et på vej i Dubai.

- Det er et meget spændende projekt for København, og det vil give nyt liv til de historiske bygninger til glæde for mange mennesker.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Bygningen har også facade ud til selve Købmagergade, hvor tusindvis hver dag er på shoppingtur. Foto: Olivia Loftlund
Bygningen har også facade ud til selve Købmagergade, hvor tusindvis hver dag er på shoppingtur. Foto: Olivia Loftlund

Josefine og Michael Gørup Jacobsen på henholdsvis 28 og 35 købte i 2017 proprietærgården Obdrupgård lidt uden for Trustrup på Djursland. Hovedbygningen er på 800 kvadratmeter, mens grunden er på 55.000 kvadratmeter. Foto: Ernst van Norde Tæt på Vildt boligprojekt: Ungt par køber herregård for 2,9 millioner

Det er fætrene Peter (th.) og Henrik Frellsen, der styrer Frellsen-virksomheden. Henrik tager sig af kaffen, mens Peter har styr på de søde sager i Frellsen Chokolade. Foto: Bo Svane Tæt på Du kender Frellsen fra Strøget: Her er familien bag

- Vi har samlet et imponerende team af danske og internationale eksperter, der vil fokusere på at genoprette mange af de originale træk, der er blevet gemt eller beskadiget i det 20. århundrede, siger udviklingsdirektør for Hines i Norden, Karen Nielsen.

Hotellet vil få fire stjerner, og ombygningen kommer til at koste adskillige millioner kroner.

Står klar i 2021
Hotellet skal åbne i 2021, mens butikkerne allerede skal stå klar i slutningen af 2020.

- 25hours Hotels er en spændende international kæde, der vil tilbyde København noget unikt. Vi er glade for, at vores projekt skal være deres første hjem i København, siger Hines' direktør for Norden, James Robson.

I årevis tilhørte Købmagergade 44-46 og 50 den danske stat, men i maj 2018 valgte Freja Ejendomme at sælge de tomme bygninger til Hines, der har hovedkontor i den amerikanske delstat Texas.

Købmagergade 44-46 er 10.564 kvadratmeter, mens Købmagergade 50 er 10.067 kvadratmeter.

Hines Interests Limited Partnership har 3775 ansatte og ejer 529 forskellige ejendomme i 207 forskellige byer i hele verden.

Jan Valentin var med i 'Løvens Hule', hvor han præsenterede en speciel rampe til lastbiler, som han jagter verdenspatent på.
Foto: Anders Brohus Plus Jan tog røven på løverne: Nu vælter det ind med investorer og kunder

Anders Holch Povlsen har videreført Bestsellers succes, efter han overtog direktørstolen fra sin far i 2009. Foto: Jan Sommer Kendte Godsejer-drømme: Her er Bestseller-milliardærens vilde ombygninger

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere