Historisk cafe risikerer at må lukke: - Dybt chokerede

En vandskade og et mindre slagsmål med et forsikringsselskab betyder, at Københavner Cafeen risikerer at må lukke, hvis de ikke når at blive klar til julefrokosterne

Vandet har hærget i store dele af cafeen. Foto: Privat
Vandet har hærget i store dele af cafeen. Foto: Privat

En heftig vandskade har sat sine spor på de ældgamle lokaler, der huser den historiske Københavner Cafeen i Indre By i København.

30. august mødte Sune Siestø Helmgaard ind på arbejde som altid, men et skrækkeligt syn mødte ham.

En vandskade var opstået i et vandrør på anden sal, og selv om det i første omgang så ud til, at stedet kunne køre videre, så måtte de lukke midlertidigt ned. Lokalerne skulle totalt renoveres, og nu er det endt med en kamp mod tiden for at overleve.

- Hvis vi ikke når det i tide, så er jeg bange for, at vi ikke overlever. Det er sådan, at de ti første måneder på året er ren overlevelse for os, mens vi laver vores overskud, når julefrokost-sæsonen nærmer sig. Den er essentiel for vores overlevelse.

- Nu skal vi bare vente på håndværkerne, og den uvished er ulidelig. Vi er meget chokerede og rystede. Det har især taget hårdt på min stedfar, der var med til at starte stedet op for mange år siden. Men jeg tror ikke for alvor, at det er gået op for ham, siger Sune Siestø Helmgaard til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Privat
Foto: Privat
 

En kamp med forsikringsselskabet
Den gamle bygning på Badstuestræde 10 er fredet, og derfor skal ejendom gennemføres i præcis samme stil.

Men det er ikke sikkert, at det bliver de samme ejere.

- Vi vil gerne have håndværkerne til at arbejde i treholdsskift, så vi kan blive færdige hurtigst muligt, men det er op til forsikringsselskabet, siger Sune Siestø Helmgaard til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har tidligere talt med Sune Siestø Helmgaard, der er ansvarlig for stedet sammen med sine forældre, Helle og Johnny Siestø Hougaard.

Artiklen fortsætter under billederne

Foto: Privat
Foto: Privat
 

Foto: Privat
Foto: Privat
 

- Jeg kommer ind torsdag morgen, og så stod det hele bare under vand. Det væltede ned fra loftet, hvor et vandrør var gået. Vi knoklede hele dagen og natten og reddede det, som vi kunne redde. Vi troede det lykkedes, men mandagen efter kommer en fugttekniker, der fortæller, at det hele skal rives ned, siger Sune Siestø Helmgaard.

Efterfølgende brød ejernes verden sammen.

Selv om det hele skal rives ned, så er mange af de gamle malerier og de andre historiske ting blevet reddet. Samtidig kan Sune Siestø Helmgaard oplyse om, at de forsøger at bygge stedet op, så det kommer til at ligne det gamle så meget som muligt.

Historisk sted
På Københavner Cafeens hjemmeside fremgår det, hvordan der er blevet mad og drikke på stedet siden middelalderen. Her lå det som tilknytning til en virksomhed.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Privat
Foto: Privat
 

Københavns brand betød dog, at stedet brændte ned i 1795, men det stoppede ikke her. Stedet blev igen bygget op, og har siden da fungeret som cafe med forskellige temaer.

I 1983 overtog Johnny Hougaaard stedet, og siden da har han serveret klassisk dansk mad på adressen.

25 kommentarer
Vis kommentarer