Historisk hotel går konkurs

Flere hundred år gammelt hotel er gået konkurs

Jørgensens hotel i Horsens er begæret konkurs til stor forundring for ejeren. Polfoto: Carsten Ingemann
Jørgensens hotel i Horsens er begæret konkurs til stor forundring for ejeren. Polfoto: Carsten Ingemann

Det historiske Jørgensens Hotel i Horsens er mandag begæret konkurs.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Det sker efter længere tids underskud, som har fået indehaveren, Drago Milicic, til at indgive konkursbegæring.

- Han har kæmpet bravt, men det er desværre ikke lykkedes for ham at få en god forretning i de år, han har været lejer, siger Per Hansen, som er direktør for Ejendomsselskabet Casa, der ejer hotellet og har lejet det ud til Drago Milicic.

Konkursbegæringen har været et hårdt slag for både Drago og Per.

- Drago er oprigtigt ked ad det. Han er en type, der gerne vil svare sit og ikke skylde nogen noget, siger Per Hansen.

Han er selv meget overrasket over, at det er nået så vidt, og blev først klar over konkursen i dag.

- Jeg har lige fået beskeden. Jeg har aldrig prøvet før, at en lejer går konkurs, så jeg skal lige trække vejret, siger han til mediet mandag.

Jørgensens Hotel

Hotellet har stået i Horsens, som det gør nu, siden 1744, og var dengang ejet af forretningsmanden Gerhard Lichtenberg.

Nicolas Reimann var arkitekt på bygningen, som dengang blev omtalt som et palæ.

Bygningen blev først brugt som privat hjem, men i 1813 blev bygningen til en gæstergivergård, som det også er i dag.

Kilde: jorgensens-hotel.dk

Drago overtog driften af hotellet den 1. oktober 2013.

Tidligere var han ejer af restauranten Børsen, som han solgte før hotel-karrieren, og så var han indehaver af værtshuset Long John - hvilket han stadig er.

Drago flygtede fra eks-Jugoslavien for omkring 20 år siden, og har siden arbejdet sig op i restaurations- og hotel-branchen, hvor han startede som opvasker.

1 af 2 Indenfor på restauranten på hotellet. Polfoto: Carsten Ingemann
2 af 2 Jørgensens hotel i Horsens er begæret konkurs til stor forundring for ejeren. Polfoto: Carsten Ingemann
40 kommentarer
Vis kommentarer