Historisk kro erklæret konkurs

Kendt østjysk kro er erklæret konkurs i skifteretten

Foto: Charlotte de la Fuente/Jyllands Posten
Foto: Charlotte de la Fuente/Jyllands Posten
 

Nilles Kro lyder måske ikke velkendt for alle, men for østjyder er det en særdeles kendt kro med en lang historie.

I over 60 år er mennesker strømmet til Sabro for at besøge Nilles Kro og smage de klassiske, danske retter.

Men nu er det slut.

Kroen er mandag erklæret konkurs i skifteretten. Det skriver TV2 Østjylland.

- Nilles Kro er taget under konkursbehandling ved dekret afsagt ved Skifteretten i Randers d. 22. januar 2018, skriver kroen på sin hjemmeside.

Kroen, der ligger på landevejen mellem Randers og Skanderborg, har i sin levetid haft mange forskellige ejere.

Den seneste ejer hedder Jens Holm. Han overtog kroen i 2015, men må nu give fortabt.

Lang historie
I 1952 etablerede Niels Christian Andersen også kaldet 'Nille' et midlertidigt udskænkningssted ved landevejen på en grund, der tilhørte Skjoldelev Kro.

Stedet fik efterfølgende karakter som sommerrestaurant ved landevejen Randers-Skanderborg.

Da der med tiden kom flere og flere biler på landevejen, og der blev færre mennesker i landsbyerne, blev Skjoldelev Kro nedlagt.

I 1954 genopstod den under det nye og siden vedvarende navn 'Nilles Kro'.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra Jens Holm.

101 kommentarer
Vis kommentarer