Historisk raketopsendelse går helt galt

En historisk japansk raketopsendelse gik slet ikke efter planen og endte i stedet i en enorm ildkugle. Se den voldsomme eksplosion her

Se den katastrofale opsendelse her. Video/redigering/musik: Interstellar Technologies/Peter Boier/Upright Music

Raketten skulle have været Japans første privatstøttede raket i rummet, og internet-rigmanden Takafumi Horie havde postet penge, tid og kræfter i den. Opsendelsen af MOMO-2-raketten blev overværet af mange japanere og skulle altså have været historisk.

Sådan gik det ikke.

Den 10 meter lange raket nåede aldrig ud i rummet, da styreraketterne lørdag pludselig ikke virkede. TV-billeder viser raketten flyve få meter op i luften, før det hele ender i en enorm ildkugle ved byen Taiki i det sydlige Hokkaido. Det skriver The Guardian.

Se katastrofen herover.

De mange tilskuere til opsendelsen blev efterladt forbløffede over Interstellar Technologies' raketfadæse. MOMO-2 skulle have sendt såkaldt observationsrelateret udstyr over 100 kilometer ud i rummet, men således gik det ikke. Firmaet lover dog at fortsætte arbejdet med raketter.

119 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere