Historisk varmebølge på vej: Her bliver det varmest

Næste uge byder på usædvanligt godt vejr, som ikke er set lignende i årevis

Næste uge bliver det dejlig varmt. Det kan være sidste chance for en strandtur. (Foto: Rumle Skafte)
Næste uge bliver det dejlig varmt. Det kan være sidste chance for en strandtur. (Foto: Rumle Skafte)
Følg Samfund

Sensommeren viser sig fra sin allerbedste side i næste uge, hvor vi kan få temperaturer på helt op til 28 grader. Det fortæller vagthavende meteorolog hos DMI Thyge Rasmussen.

- Tirsdag bliver den varmeste dag med temperaturer mellem 23-28 grader. De andre dage bliver lidt koldere, men kun med få grader. Mandag, onsdag og torsdag får vi mellem 20-25 grader, så vi får fire flotte sommerdage, siger meteorologen, som kalder det en ’varmebølge’.

- Det er en varmebølge, når vi snakker mere end 25 grader i tre dage i træk. Det er ikke alle steder, men der er nogen, der får det.

Det er ved at være sidste udkald, hvis du skal have dyppet dig i havet. Lavere temperaturer truer, fortæller DMI. (Foto: Sigrid Nygaard)
Det er ved at være sidste udkald, hvis du skal have dyppet dig i havet. Lavere temperaturer truer, fortæller DMI. (Foto: Sigrid Nygaard)

Historisk
TV2 har kigget i arkiverne og melder, at vi ikke har set et lignende september vejr i 17 år. Og vagtchefen medgiver, at det bliver historisk varmt, selvom han ikke umiddelbart kan bekræfte det specifikke antal år.

- Jeg har ikke selv statistikkerne i hovedet, men der er nok noget om det. Om det så lige er 17 år siden? Det er i hvert fald noget, der forekommer sjældent, at vi har det så varmt i september. Vi har jævnligt varme dage i september, men ikke så mange dage vi allerede har haft og ser ud til at få, siger Thyge Rasmussen.

Europas hemmelige hit: Her skal du holde din næste ferie

Varmest
Det er alle danskere, som får det dejlige, solskinsfyldte vejr at føle, men som altid er nogle heldigere end andre. Varmen blæser ind over landet fra sydvest, og det betyder, at specielt jyderne kan nyde vejret ekstra meget.

- Når vi sådan får vinden ind på den her måde, er det Midt- og Vestjylland og det nordvestlige sjælland, som får det varmest. Andre steder bliver det lidt koldere blandt andet på de østvendte kyster, hvor vi får 20-23 grader, men det er jo også fint nok for nogen, siger meteorologen.

Det varme vejr har ligget og luret over det sydlige Europa og Den Iberiske Halvø og kommer altså snart til Danmark.

- Her har man haft meget varme i lang tid. Blandt andet over Den Iberiske Halvø har man haft usædvanlig kraftig hede. Og det er sådan set derfra luften strømmer nord på op over Europa.

Vred kvinde til muslimske mænd: Tag selv burkini på

Lavere temperaturer truer
Det gælder om at få nydt det varme vejr, mens det er der. Allerede ugen efter, ser det ud som om, at vi skal forberede os på lidt lavere temperaturer.

- Det ser ud som om, der truer et vejromslag til lidt køligere vejr. Men meget tyder alligevel på, at september, også for den sidste halvdel, bliver varmere end normalt, siger Thyge Rasmussen, som nok undres lige så meget som os andre over det danske sommervejr.

- Det er atypisk, at det bliver varmere i september, end det måske har været i august. Det burde jo gå den anden vej, griner han.

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.