Omkring tusind kilometer fra Nordpolen har russiske forskere opdaget en forladt nazibase brugt under Anden Verdenskrig. På den islorede ø Alexandra Land i Arktis byggede Hitler i 1942, et år efter han invaderede Rusland, en base i det øde område.
Det skriver Daily Mail.
De russiske forskere stødte på basen, som nazisterne kaldte 'Schatzgräber' (skattejæger, red.), og der skulle hjælpe tyskerne med at indsamle vejrinformationer. Men nazisterne var muligvis også - som navnet på basen indikerer - på jagt efter artefakter.
Hitler står bag Danmarks største cykeltyveri
Hundredvis af nazi-genstande
I den gamle base har russerne fundet mere end 500 gamle objekter i den månelandskabs-lignende terræn. Forsyninger, våben og ammunition blev smidt ned til basen fra luften, og de rustne nazi-efterladenskaber er nu blevet samlet af forskerne.
Forgiftede sig selv
Basen blev efterladt i 1944, da mændene forgiftede sig selv med dårligt isbjørnekød fyldt med rundorme, hvilket tog livet af mandskabet.
Basen ligger i russiske territorium, som nu selv lægger an til at opføre en militærbase i området.
Hvis du godt kan lide at læse historier om skjulte nazi-skatte, kan du læse om den seneste udvikling i jagten på nazi-guld-toget, som forskere mener er gemt i en hemmelig tunnel i Polen. Her har to tyskere påbegyndt gravearbejdet i jagten på guldet.