Hitlers malerier til salg i Berlin

En af verdenshistoriens mest grusomme diktatorer Adolf Hitler var i sine unge dage en særdeles aktiv maler. Nu bliver tre af hans værker bortauktioneret i Berlin

Adolf Hitler fotograferet i 1934. Foto: Corbis/All Over Press
Adolf Hitler fotograferet i 1934. Foto: Corbis/All Over Press

Tre særdeles middelmådige malerier med naturalistiske motiver bliver snart sat til salg i et auktionshus i Berlin, og interessen blandt både købere og medier er allerede enorm.

Årsagen skal ikke findes i maleriernes kvalitet, men derimod hos kunstneren, der står bag. Billederne er nemlig malet af en af verdenshistoriens værste diktatorer Adolf Hitler. Det skriver BBC.

Malerierne blev til i begyndelsen af det 20. århundrede, da Hitler arbejdede som maler i München.

Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
 

Inden første verdenskrig, hvori Hitler kæmpede, ernærede han sig som arbejdsmand og kunstner i den østrigske hovedstad, Wien. I den periode malede han en del postkort, men han producerede også en del malerier med naturalistiske motiver.

I bogen Mein Kampf påstår dikatatoren, at han i perioder producerede op til tre malerier om dagen.

En fantastisk maler blev han dog aldrig, og af den grund blev han også afvist fra kunstakademiet i Wien af to omgange.

Efter han kom til magten i 1933 beordrede han angiveligt alle sine malerier destrueret, men flere hundrede eksisterer stadigvæk. En stor del af malerierne er i dag i den amerikanske hærs varetægt, efter de blev konfiskeret ved udgangen af anden verdenskrig. Af samme grund har offentligheden aldrig set størstedelen af hans værker.

Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
 

Aktionærer har udtalt, at selvom værkerne ikke besidder nogen nævneværdig kunstnerisk værdi, så kan de stadigvæk sælges for flere hundredtusinde euro. De forventer, at efterspørgslen blandt købere i Storbritannuen, Skandinavien, USA og Rusland er stor.

I 2014 blev et af Hitlers malerier solgt for 130.000 euro på en auktion i Sydtyskland, svarende til 970.000 kroner.

Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix

'Hvis du går langs Seinen og ser 100 kunstnere, vil 80 af dem være bedre end det her. Værdien af disse værker og mediernes interesse er på grund af navnet i bunden', siger Heinz-Joachim Maeder, der er talsmand for auktionshuset Kloss i Berlin til Reuters.

Sælgerne af malerierne er angliveligt et ældre ægtepar, der ønsker at være anonyme.  Presentational white space

Adolf Hitlers signatur kan vise sig at indbringe store summer på auktionen i Berlin. Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Adolf Hitlers signatur kan vise sig at indbringe store summer på auktionen i Berlin. Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
 

Se også: Vanvittigt kunstværk stjålet fra dansk museum: Ung mand fængslet

Se også: Diamantbesat kunstværk stjålet fra dansk museum: - Det er det værst tænkelige

62 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere