Annonce:
Annonce:

Hjælp til sexarbejdere åbnet i Esbjerg

De fire største byer i Danmark havde allerede en 'Reden'. Nu er midlerne til et lignende projekt sendt vest på, og Esbjerg lægger by til den femte Reden i Danmark

4500 arbejder med at sælge sex i Danmark. Nu har Esbjerg kommune også åbnet et rådgivningscenter for netop den målgruppe. Foto: Franka Bruns
4500 arbejder med at sælge sex i Danmark. Nu har Esbjerg kommune også åbnet et rådgivningscenter for netop den målgruppe. Foto: Franka Bruns
Annonce:
Følg Samfund

Socialstyrelsen har bevilliget syv millioner til Esbjerg kommune til at arbejde med kvinder og mænd, der befinder sig indenfor prostitution.

Kommunen har valgt at indgå samarbejde med KFUK Sociale Arbejde, som i forvejen driver fire 'Reder' rundt i Danmarks fire største byer.

Formålet er ikke nødvendigvis at få borgere ud af prostitution, men at skabe social samvær, rådgive og selvfølgelig også en eventuelt udslusning af sexarbejde. 

Ser behovet
Det er ikke den nyeste nyhed, at Reden er åbnet i Esbjerg. Faktisk skete det tilbage i februar måned 2021 - midt under corona.

Men det er først nu - efter corona har mistet pusten - at det sociale tilbud i Esbjerg begynder at få besøgende.

Annonce:

- Vi ved af erfaring, at det tager tid at bygge tillid op, når vi åbner et nyt sted. Indtil videre har vi haft cirka 20 unikke brugere i tilbuddet  i Esbjerg, og mange af dem er kommet flere gange, lyder det fra Udviklingschef i KFUK Sociale Arbejde, Maria Louise Løvengreen.

Maria Louise Løvengreen, udviklingschef i KFUKs Sociale Arbejde. Foto: KFUKSA
Maria Louise Løvengreen, udviklingschef i KFUKs Sociale Arbejde. Foto: KFUKSA

Reden i Aalborg, som er det sted, der minder mest om Esbjerg, har til sammenligning cirka 150-200 brugere om året.

- Vi forventer at kunne hjælpe mindst 50 om året, men tallet er forventeligt højere – det kan være svært at sige præcist i Esbjerg. Men vi så, at der var et kæmpe hul i Vestjylland, hvor der ikke var lignende tilbud.

- Det er klart, at vi som NGO ikke var gået ind i projektet, hvis vi ikke så et behøv, siger udviklingschefen.

Reden findes i forvejen i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Et forløb i Reden

Når man møder op i Reden Esbjerg, er der ingen, som fortæller ens hemmelighed videre, siger Maria Louise Løvengreen.

- Det er vigtigt at understrege, at når man møder op hos os, er der ingen, som går videre til kommunen eller andre instanser. Man kan som borger møde op 100 procent anonymt.

- Det foregår sådan, at når man møder op her, ser vi typisk på, om der er noget akut, vi kan hjælpe med. Det kan være for eksempel være vold eller psykiatriske problemer.

- Derefter har vi en første samtale, hvor vi afklarer behovet. Det er vigtigt, at det er vores brugere, som selv sætter ord på det behov. Det er nemlig ikke altid behovet er at komme ud af sexarbejde, men nogle gange kan det være helt andre ting.

- Vurderer vi, at vi kan hjælpe, aftaler vi sammen med borgere det enkelte forløb. Det er ikke sådan, at man som standart har syv samtaler. Vi har specifikke forløb, men de tilpasses altid det enkelte mennesker, forklarer Marie Louise Løvengreen.

I Reden tilbyder de både rådgivning, men der er også sociale arrangementer, en kommende sundhedsklinik og et sted blot at opholde sig.

4500 sexarbejdere i Danmark
VIVE, det nationale forsknings - og analysecenter for velfærd i Danmark, har i juni måned offentliggjort en undersøgelse over antallet af sex arbejdere i Danmark.

Ved at kombinere data fra en lang række forskellige kilder, vurderer VIVE, at 4.500 personer har solgt sex mindst én gang i løbet af 2020 i Danmark.

Annonce:

- Særligt danske sexsælgere lægger vægt på, at salg af sex kan være en fleksibel måde at tjene penge på, som giver dem et økonomisk råderum i hverdagen, siger Theresa Dyrvig Henriksen der er forsker i VIVE.

- Samtidig er der dog også flere både danske og udenlandske sexsælgere, som fortæller, at de befinder sig i situationer, hvor sexsalget opleves som eneste udvej på grund af for eksempel gæld, misbrug eller tvang.

Sidst lignende undersøgelse fandt sted i 2011 var tallet kun 3100.

Projektet med Reden i Esbjerg skal køre indtil 2023, og herefter vil det blive revurderet og analyseret.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: