Hjem-is på en ny måde

Coronakrisen får butikker til at tænke alternativt. En isbar i Nakskov kører nu 'gammeldaws' hjem til kunderne

Indehaveren af Lydolphs Isbar i Nakskov sammen med hendes mand. Sammen leverer de 'gammeldaws' til kunderne. Foto: Per Rasmussen
Indehaveren af Lydolphs Isbar i Nakskov sammen med hendes mand. Sammen leverer de 'gammeldaws' til kunderne. Foto: Per Rasmussen

Danske butikker må tænke kreativt i disse tider, hvor mængden af kunder svinder drastisk ind.

Og det gør Lydolphs Isbar i Nakskov, der nu møder kunderne, hvor de er - derhjemme.

- Når vi ikke kan tiltrække folk fra gaden, kan vi bringe isen hjem til dem i stedet, siger den thailandske indehaver Thi Hong Phuong Vu, der betjener den lille isbod sammen med sin mand.

Lydolphs Isbar har normalt fyldt med kunder. Nu har de kun begrænset besøg, en af gangen. Til gengæld er de begyndt at bringe is ud efter sms-bestilling. Foto: Per Rasmussen
Lydolphs Isbar har normalt fyldt med kunder. Nu har de kun begrænset besøg, en af gangen. Til gengæld er de begyndt at bringe is ud efter sms-bestilling. Foto: Per Rasmussen

Kunderne kan nu bestille store softice, vafler og 'gammeldaws' til døren.

Der er også mulighed for drive-in, hvor isen bliver leveret til bilen.

- Fantastisk service med drive-in-is. Inden for fem minutter havde jeg fået og betalt for nogle lækre is. Det fungerer bare, skriver en fornøjet kunde på Facebook.

Nu leverer Thi Hong Phuong Vu og hendes mand softice og vafler til kunderne. Foto: Per Rasmussen
Nu leverer Thi Hong Phuong Vu og hendes mand softice og vafler til kunderne. Foto: Per Rasmussen

Bestil is fra Facebook
På butikkens Facebook-side har Vu lagt alle is-varianterne op med priser, så kunderne kan bestille direkte over Messenger.

- Folk er glade, og det fungerer rigtig fint. En del benytter sig af det. Det er lidt at lave ihvertfald. Ikke meget, men det er bedre end ingenting, griner Thi Vu.

- Der er lidt ærgerligt, at krisen ramte her i starten af sæsonen. Det kan jo vare flere måneder, så da Mette Frederiksen sagde, at restauranter skulle lukke, så tænkte vi at prøve at lave take-away ligesom et pizzaria.

Isbaren lukker nu kun én kun ind ad gangen. Foto: Per Rasmussen
Isbaren lukker nu kun én kun ind ad gangen. Foto: Per Rasmussen

Butikken har også åbent fysisk. Her bliver der kun lukket en enkelt kunde ind ad gangen.

- Vi har også sprit ved døren, men vi oplever at flere selv har sprit med i tasken. Vi må jo passe på hinanden.

OVERBLIK: Her er regeringens seneste tiltag i coronakrisen

Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede tirsdag aften regeringens nye tiltag for at stoppe spredningen af coronavirus i Danmark.

De nye tiltag er trådt i kraft fra onsdag klokken 10 og gælder til og med 30. marts.

Her følger et overblik over de nye tiltag:

* Det er ikke længere tilladt at samles flere end ti personer i offentligheden.

Det gælder både indendørs og udendørs. Politiet sætter ekstra mandskab på gaden for at forklare om forbuddet.

Politiet vil komme med en mere præcis vejledning for, hvordan forbuddet skal tolkes. Det vil være muligt for politiet at udstikke bøder til personer, der overtræder de nye regler.

Statsministeren opfordrer samtidig til, at borgere også efterlever forbuddet privat.

Forbuddet gælder ikke, når flere end ti personer er til stede og bevæger sig rundt i en butik, et supermarked, en lufthavn eller en togstation.

Ligeledes gælder forbuddet ikke i offentlig transport og på arbejdspladser.

* En række butikker, centre og sportshaller skal lukke:

Shoppingcentre, restauranter, barer, natklubber, fitnesscentre, frisører, solcentre, tatovører, vandpibecaféer og andre butikker, hvor personer kommer i tæt kontakt, skal lukke.

For restauranter og caféer vil det være muligt at levere mad ud af huset, men selve spisestederne vil blive lukket.

Også indendørs sports- og fritidsfaciliteter lukker.

Dagligvarebutikker og apoteker lukker ikke.

* Butikker skal have håndsprit og håndvask til rådighed for kunderne:

Statsministeren beder de butikker, der stadig må holde åbent - dagligvarebutikker og apoteker - om at have håndsprit og håndvask klar til kunderne 'i videst muligt omfang'.

Der skal være god plads om den enkelte kunde. Det betyder, at man skal kunne stå i kø, kigge på varer og betale for dem i 'god afstand' til andre kunder.

Butikkerne skal sikre, at medarbejderne overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger, ligesom de skal opsætte informationsmateriale i butikkerne.

Kilde: Statsministeriet.