Hjemløs bad om småpenge: Fik noget meget bedre i stedet

- Hans øjne blev store, og hans smil reddede min dag

Marcus fik lov til at arbejde for pengene. (Foto: Privat)
Marcus fik lov til at arbejde for pengene. (Foto: Privat)

Abi's Cafe er propfyld af sulte gæster, fordi caféen har ansat en ny mand  i køkkenet.

Og det er ikke en ny stjernekok, der trækker kunder til, men den hjemløse mand Marcus, der vasker op og går ud med skraldespanden.

Marcus kom ind på restauranten for at tigge småpenge for nogle uger siden, men i stedet for at give ham penge, gav café-ejer Cesia Abi ham noget meget bedre - et job.

- Han kom ind og spurgte om penge, men jeg sagde til ham, at ingenting er gratis her i verden, siger café-ejer Cesia Abi til Ekstra Bladet.

Hun spurgte ham, hvorfor han ikke fik sig et job, i stedet for at gå rundt og tigge om penge, og Marcus forklarede, at han ikke kunne få et job, fordi han havde en plettet straffeattest.

Heldigvis for ham manglede Cesia en ekstra hånd til at passe sin café, og derfor tilbød hun ham arbejde for et måltid, ved at vaske op og gå ud med skraldet.

- Hans øjne blev store, og hans smil reddede min dag, siger Cesia til Ekstra Bladet.

Efter at have arbejdet for føden, spiste Marcus kun halvdelen af sin mad. Resten pakkede han sammen og tog med udenfor, hvor han gav det til en kvinde, som han boede sammen med på gaden.

- Det var derfor, jeg besluttede at hjælpe ham, siger Cesia Abi til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Selv om han havde så lidt, så gav han stadig halvdelen af maden væk.

Siden har Marcus hjulpet til i køkkenet et par timer hver dag, og i tirsdags blev han så belønnet med en fast deltidsstilling.

Cesia lagde historien om den alternative ansættelse op på facebook, og den har siden gået sin sejrsgang over hele verden.

Hendes opslag har været delt i amerikanske og australske medier, og Cesia har optrådt i radioen og på TV.

Reklamen har virket for den lille café, som efterfølgende har været fyldt op med gæster, der bifalder Cesias initiativ.

- Restauranten er et år gammel, og jeg havde ikke råd til at nogen ansatte. Der var kun mig til at passe det hele. Men nu er restauranten fyldt, og jeg kæmper med at nå det hele, siger Cesia til Ekstra Bladet.

Det var for farligt at færdes alene i London om natten for 21-årige Nicole. Heldigvis kom en hjemløs mand og reddede hende.

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere