Hjemløs dansker taber sag mod flygtninge

En hjemløs dansk far har klaget til Ligebehandlingsnævnet, fordi kommunen kun fandt boliger til flygtninge

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
Følg Samfund

Ligebehandlingsnævnets afgørelser skaber gerne debat, når det eksempelvis tilkender en muslimsk taxichauffør en erstatning på 10.000 kroner, fordi han blev diskrimineret, da han ikke ville hilse på sin kvindelige chef, som derfor vragede ham til en forfremmelse.

Samme ligebehandlingsnævn har netop afvist, at en etnisk dansk mand blev negativt forskelsbehandlet af kommunen, som ihærdigt hjalp flygtninge med boliger.

Den danske mand havde knoklet på arbejdsmarkedet, siden han var 12 år gammel -  og var ifølge eget udsagn nedslidt - men kunne ikke få førtidspension.

Far uden fast bolig
Han var far og havde sin søn halvdelen af tiden, hvilket han havde haft siden drengen var et halvt år gammel.

Men han havde ikke en fast bolig, og opfattede derfor sig selv som hjemløs.

Han indbragte kommunen for Ligebehandlingsnævnet, fordi han - modsat flygtninge - ikke kunne få tilbudt en bolig, og derfor mente sig negativt forskelsbehandlet på grund af sin etnisk danske oprindelse.

Ingen rettigheder
'Kommunen yder ikke samme ydelse til etnisk danske hjemløse,' skrev han.

'Jeg har ingen rettigheder, og der er ingen, der interesserer sig for, om lovgivningen er tilpasset tidens krav om, at fædre tager mere ansvar for de fælles børn,' argumenterede han.

'Det virker ikke troværdigt, at indklagede skulle råde over boliger, der ikke kan lejes ud til andre end flygtninge,' syntes han.

Arbejdsløs muslimsk tandlæge: Kræver job uden kvinder og svinekød

Men kommunen afviste at have diskrimineret ham.

'Vi er ved lov forpligtet til at tilbyde permanent bolig til en flygtning én gang,' lød det primære argument.

Afvist af nævnet
Også Ligebehandlingsnævnet afviste ham med den begrundelse, at han ikke havde løftet bevisbyrden for, at han var blevet forskelsbehandlet som etnisk dansker.

'Det er den person, der anser sig for krænket, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Efter de foreliggende oplysninger har klager (Manden, red.) ikke påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn og/eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at han ikke har fået tildelt en bolig,' skriver nævnets jury i afgørelsen.

Arbejdsløs muslimsk tandlæge: Kræver job uden kvinder og svinekød


Taxichauffør nægtede at give hånd - får 10.000 kr. i erstatning

Dansk chef får bøde: Spurgte inder om hans baggrund

Muslim nægtet job - skulle håndtere kontanter

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.