Hjemløs mand i kørestol griber mikrofonen: Stemmen chokerer publikum

Nytårsaften ruller en hjemløs mand i kørestol hen til en gademusikant for at give et nummer. Mandens stemme efterlader publikum i chok

Irske Bernard Davey er hjemløs, sidder i kørestol og synger fantastisk.

Det beviste den ældre herre nytårsaften, hvor hans fortolkning af 'Summertime' begejstrede et chokeret publikum, der tilsyneladende havde forventet helt andre toner ryge ud af Bernard Daveys mund.

Episoden fandt sted nytårsaften i Leeds i England, hvor gademusiker gennem 15 år, Johnny Walker, spillede som så mange gange før. Men for første gang henvendte Bernard Davey sig til ham.

- Jeg bruger meget tid på at spille musik på gaden, og jeg havde set den her mand mange gange i årenes løb, men jeg har aldrig hørt ham synge, siger Johnny Walker til den britiske avis The Telegraph.

- Han tog mikrofonen og begyndte at synge 'Summertime'. Hans stemme og fortolkning af sangen blæste mig omkuld, så jeg bad en fra publikum om at filme mødet med min telefon.

Johnny Walker skriver på sin Youtube-side, at han håber oplevelsen med Bernard Davey minder folk om ikke at dømme hjemløse mennesker på deres udseende men at se personen bag.

Og hvorfor ikke starte året med sådan en godhjertet påmindelse.

43 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere