Annonce:
Annonce:

Hjemmeside med svar på coronatest fungerer lørdag efter fejl

Fredag morgen opstod en fejl hos sundhed.dk, hvor svar fra coronatest ligger. Lørdag kan der igen logges ind

Når man er blevet testet for coronavirus skal man logge på hjemmesiden sundhed.dk med NemID for at se resultatet på testen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Når man er blevet testet for coronavirus skal man logge på hjemmesiden sundhed.dk med NemID for at se resultatet på testen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Natten til lørdag er det igen blevet muligt for borgere at se svar på deres test for coronavirus på hjemmesiden sundhed.dk.

Siden fredag morgen har en fejl gjort det umuligt at logge ind. Men kort før klokken 02 natten til lørdag blev det igen muligt.

Det oplyser Eva Tolstrup Ziegler, der er kommunikationschef for sundhed.dk.

Sundhed.dk er den samlede indgang til det digitale sundhedsvæsen. Her samles al information og kommunikation til borgere fra sundhedsvæsenet.

Det er en fejl hos hostingleverandøren DXC, som har betydet, at portalen ikke har kunnet tilgås.

Problemet opstod klokken ni fredag morgen, og det var først forventningen, at det ville blive løst i løbet af eftermiddagen.

Det viste sig dog ikke at kunne lade sig gøre. I stedet var det altså igen muligt at logge ind natten til lørdag.

Problemet fik sundhedsportalen til at beklage for ulejligheden på Facebook.

Samtidig opstod der fredag formiddag ligeledes problemer med at logge på appen MinSundhed, hvor man normalt også kan få svar på coronatest.

Det problem er dog også løst, oplyser Eva Tolstrup Ziegler.

Selv om sundhed.dk har været nede, har det stadig været muligt for borgere at få svar på deres coronaprøver.

Det er nemlig ikke kun digitalt, at man kan få adgang til resultatet.

Svaret kan også fås gennem egen læge, fremgår det af Statens Serum Instituts hjemmeside.

Borgere i Region Hovedstaden og Region Sjælland kan desuden logge på hjemmesiden minsundhedsplatform.dk, hvor man også kan få svar på coronatest.

Det oplyser sundhed.dk i et svar til en bruger på Facebook.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: