Hjemmeværnet på bar bund: Flere våben og 50.000 patroner forsvundet

Hjemmeværnet kan ikke redegøre for 16 skydevåben og flere tusind stykker ammunition fra distriktet Sydsjælland og Lolland-Falster, oplyser kommandoen

Otte M/95-geværer er blandt de forsvundne våben. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Otte M/95-geværer er blandt de forsvundne våben. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix

Hjemmeværnet kan ikke finde 16 skydevåben samt hele 50.000 stykker ammunition.

Det oplyser Hjemmeværnet i en pressemeddelelse.

Helt konkret drejer det sig om otte M/95-geværer, syv Neuhausen-pistoler og et LMG-maskingevær, oplyser Hjemmeværnet til Ekstra Bladet.

Derudover mangler et bundstykke til endnu et gevær. Uden bundstykket kan geværet ikke fungere.

De manglende patroner er af typerne 5.56, 7.62 og 9 mm, som passer til de forsvundne våbentyper.

Våbene og de mange patroner mangler blandt andet fra Hjemmeværnets depot i Vordingborg, som er hovedkvarter for Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster

Tager sikkerheden seriøst
- Helt grundlæggende synes jeg, at vi har nogle gode procedurer, og vi tager sikkerheden seriøst. Men der kan ske menneskelige fejl, og der kan være onde hensigter. Det kan vi aldrig gardere os 100 procent mod, siger generalmajor Jens Garly, der er chef for Hjemmeværnet, til Ekstra Bladet.

Han understreger, at der endnu ikke er klarhed over, om der eventuelt kan ligge en kriminel handling bag våbnenes forsvinden, eller om der kan være tale om fejlregistreringer.

- Vi kan ikke leve med den her situation, så jeg har iværksat, at der bliver foretaget en optælling af alle vores våben i Hjemmeværnet. Vi starter i det område, hvor vi tror, at der er størst sandsynlighed for, at vi kan finde de her våben, eller hvor vi kan få svar på, hvorfor der er en uoverensstemmelse mellem registreringerne og det, vi fysisk har, siger han.

Hele miseren begyndte tilbage i september, hvor politiet henvendte sig angående et våbennummer fra et gevær, der blev stjålet i 2011. Våbnet var dukket op på et billede i en politiefterforskning.

Da Hjemmeværnets teknikere slog nummeret op i våbensystemet, faldt de over en nogle mistænkelige registreringer i forbindelse med en række andre våben.

Påhviler et kæmpe ansvar
Derfor blev der igangsat en våbenoptælling på våbendepotet i Vordingborg og efterfølgende på andre våbendepoter i distriktet.

- Hvorfor går der to måneder, fra I opdager den første del af problemet, til at I melder ud, at de her våben mangler?

- Det er klart, at hvis vi på det tidspunkt havde vidst, hvad vi ved i dag, så var vi gået anderledes til værks og havde sat langt flere ressourcer af fra start for at prøve at løse det her problem, siger generalmajor Jens Garly.

- Hvad siger det her om jeres sikkerhedsprocedurer i forhold til opbevaring af våben?

- Grundlæggende synes jeg, at vi har nogle gode og solide procedurer, som vi håndhæver ganske strengt. Vi ved godt, at der påhviler os et kæmpe ansvar, når vi håndterer våben. Men det er klart, at vi skal tage ved lære, hvis vi finder ud af, at der er ting, vi skal gøre anderledes og bedre.

Generalmajor Jens Garly er chef for Hjemmeværnet. Han mener ikke, at Hjemmeværnet kan leve med den nuværende situation, hvor der ikke kan gøres rede for 16 skydevåben. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
Generalmajor Jens Garly er chef for Hjemmeværnet. Han mener ikke, at Hjemmeværnet kan leve med den nuværende situation, hvor der ikke kan gøres rede for 16 skydevåben. Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
 

Ikke første gang

Det er langt fra første gang, at Forsvaret mister våben.

I perioden 2007 til 2014 mistede Forsvaret og politiet ifølge metroxpress samlet set 329 skydevåben.

250 af våbnene blev dog fundet igen, men det efterlod 79 våben, som der ikke kunne redegøres for.

Blandt de forsvundende våben fra Forsvaret var blandt andet M/95-geværer og Neuhausen-pistoler.

Da Omar Abdel Hamid El-Hussein den 14. februar 2015 først angreb kulturhuset Krudttønden på Østerbro og efterfølgende synagogen på Krystalgade i København brugte han ifølge Københavns Politi et M/95-gevær, der var stjålet fra en Hjemmeværnsmand under et hjemmerøveri i januar 2013.

I 2009 stjal maskerede gerningsmænd 201 våben fra Antvorskov Kaserne i Slagelse. Våbnene talte blandt andet geværer, pistoler og granatkastere.

Meldt til politiet
- Hvad tror du selv, der er sket?

- Det vil jeg ikke komme med et bud på. Nu sætter vi alle kræfter ind på at tælle vores våben op. Og så er der sat nogle undersøgelser i gang ved Forsvarets Auditørkorps, og sagen er meldt til politiet.

- Når I drager auditørerne og politiet ind i sagen, er det så fordi, I hælder til, at der ligger en kriminel handling bag?

- Nej, det er normal procedure, at man går til auditørerne med potentiel bortkomst af våben, og i samråd med auditørerne har vi valgt at melde sagen til politiet.

- Hvad vil det have af konsekvenser, hvis det viser sig, at der ikke er tale om en registreringsfejl, men at våbnene rent faktisk er forsvundet?

- Det, synes jeg, er for tidligt at konkludere. Nu har vi iværksat en række undersøgelser, og så må vi se, hvad de viser. Er der begået fejl, så må vi selvfølgelig håndtere dem.

Forsvarsministeren tilfreds
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er indtil videre tilfreds med Hjemmeværnets håndtering af sagen.

- Jeg er tilfreds med, at Hjemmeværnet har sat alle kræfter ind på at finde de her våben, skriver han i en kommentar til Ritzau.

Søren Espersen (DF) er kommitteret for Hjemmeværnet og udgør dermed ledelsen sammen med generalmajor Jens Garly. Søren Espersen afviser over for Ekstra Bladet at udtale sig om sagen, men henviser til Jens Garly.

Må opbevare våben hjemme

En lang række af Hjemmeværnets våben står ikke bag lås og slå i centrale våbenkamre på kaserner. Adskillige Hjemmeværnssoldater opbevarer selv deres våben hjemme i privaten.

Den praksis blev der i kølvandet på terrorangrebet den 14. februar 2015 i København midlertidigt sat en stopper for, da Hjemmeværnskommandoen beordrede samtlige bundstykker til de udleverede våben indsamlet.

Uden bundstykkerne kan våbnene ikke fungere.

Men i august 2015 godkendte forsvarsforligskredsen en ny plan for opbevaring af Hjemmeværnets våben i private hjem, og siden har arbejdet været i gang med at forbedre sikkerheden.

I juni var arbejdet kommet så langt, at det igen blev muligt for Hjemmeværnets soldater at opbevare både våben og bundstykker i private hjem i våbenskabe med særlige elektroniske kodelåse. Derudover skal der være en brugshæmmende foranstaltning på de enkelte våben, så de ikke umiddelbart kan bruges.

Hjemmeværnssoldaternes behov for at opbevare våben i hjemmet forklarede daværende chef for Hjemmeværnet generalmajor Finn Winkler således i 2011:

- At vi har privat adgang til våbnene gør, at vores soldater hurtigst muligt kan komme ud og øve og uddanne sig, så de ikke spilder tiden på at køre i bil for at skulle hente våbnene på et lager, sagde generalmajoren til Jyllands-Posten.

366 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere