Den norske regering besluttede for et år siden at hente en kvinde og hendes to børn hjem fra den syriske lejr al-Hol, da hendes søn var syg med en lungesygdom. Kvinden er nu blevet tiltalt for terror.
Moren nægtede adskillelse fra sit barn, der led af den livstruende sygdom cystisk fibrose. Den norske regering besluttede at hjemtage moren sammen med sine børn på trods af, at det efterfølgende udløste en regeringskrise.
Herhjemme har man lavet en praksisændring, som Ekstra Bladet beskrev torsdag, der gør adskillelse af mor og barn til et krav for at børn kan hjemtages ved helbredsmæssige problemer.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Den norske regering traf beslutningen selvom det indvandrerkritiske Fremskrittspartiet (FrP) var imod hjemtagelsen og trak sig fra regeringen på baggrund af sagen. I Danmark har støttepartierne til regeringen talt for, at man bør hjemtage de danske børn i lejrene.
Indførte skjult stramning: Kræver kvinder og børn adskilt
Tiltalt for at kæmpe
Den nu 30-årige kvinde er tiltalt for terror ved at kæmpe for Islamisk Stat. Advokatbureauet Nordhus & Aarø, som forsvarer kvinden i sagen, skriver i en pressemeddelelse, at kvinden bekræfter hovedtræk af handlingerne i tiltalen, men ikke erkender strafskyld.
'Vi mener tiltalte må frikendes. Hun har ikke deltaget i ISIL. Hun har overlevet ISIL,' skriver de i pressemeddelelsen.
Hendes advokater lægger vægt på, at det er nødvendigt for kvinden at forklare sig i retten på grund af karakteren af hendes oplevelser i Syrien.
Kvinden har tidligere hævdet, at hendes udrejse til Syrien ikke skete frivilligt, og at hun har forsøgt at komme ud af landet i flere år.
Brutale Kofod: Fjerner hjælp til danske mødre i fangelejre