Annonce:
Annonce:

Hjerneblødning ændrede alt

Mette Raaby Bach gik i månedsvis i uvidenhed, inden læger fandt ud af, at hun havde haft en hjerneblødning

Mette Raaby Bach gik i månedsvis i uvidenhed, inden læger fandt ud af, at hun havde haft en hjerneblødning

Annonce:
Følg Samfund

Fredag 20. november 2015 slog lynet i mere end en forstand ned i Mette Raaby Bachs ellers aktive liv som blandt andet uddannet blomsterdekoratør og mor til Frederik på nu 15 og Hjalte på nu 11 år.

- Jeg havde døjet med hovedpine i noget tid, men slog det hen med, at det nok var et stresssymptom efter min skilsmisse fra drengenes far, fortæller den 42-årige midtjyde, da hun byder os inden for i sit og sønnernes rækkehus i Skals 15 kilometer nord for Viborg.

Hovedpinen var dog kraftigere denne november-morgen, og Mette kan stadig huske lyden fra sit hoved, som når en æggeskal bliver knust, da hun satte sig ind på sin seng og ringede til drengenes far. Derfra husker hun i brudstykker, at hun samme dag blev indlagt på Regionshospitalet i Viborg, og at hun var indlagt den følgende weekend, hvor hun fik smertelindrende medicin.

Frederik på 15 og Hjalte på 11 år er hveranden uge hos deres far, som bor kun 300 meter fra Mette Raaby Bach. Forældrenes fortsatte venskab betyder også meget i forhold til, at sønnerne kan bevare en tæt relation til både mor og far. Foto Ernst van Norde
Frederik på 15 og Hjalte på 11 år er hveranden uge hos deres far, som bor kun 300 meter fra Mette Raaby Bach. Forældrenes fortsatte venskab betyder også meget i forhold til, at sønnerne kan bevare en tæt relation til både mor og far. Foto Ernst van Norde

Annonce:

Hun blev udskrevet den følgende mandag. Derfra gik der en uges tid, inden hun blev hjernescannet 1. december.

- Hovedpinen fortsatte, og jeg fortsatte med at arbejde og få dagligdagen til at hænge sammen, indtil jeg efter nytår endelig fik svar på min scanning efter at have rykket flere gange. Svaret var indtalt på min telefonsvarer en fredag eftermiddag, hvor der blev sagt, at man havde fundet en tumor (kræftsvulst) på min hjerne, men at jeg ikke skulle bekymre mig og have en god weekend.

Orker ikke at klage
Knap syv år senere ligner Mette Raaby Bach ikke én, der vil ønske for sin værste fjende at opleve, hvad hun kom ud for i det danske sundhedssystem.

- Jeg var selvfølgelig i chok og rystet. Hvem ville ikke være det over sådan en besked. Benene blev trukket væk under mig. Skal jeg dø af det her, tænkte jeg. 

Annonce:

De første måneder af 2016 gik med bunker af bekymringer og usikkerhed om fremtid og helbred, men efter en kontrol-scanning på Aarhus Universitetshospital i Skejby var beskeden omkring 1. april, at hun alligevel ikke havde en tumor på hjernen, men at blodplamager samme sted viste, at hun havde haft en hjerneblødning.

Mette Raaby Bach kan tale med om, hvad der sker, når livet forandres dramatisk på kort tid. Foto Ernst van Norde
Mette Raaby Bach kan tale med om, hvad der sker, når livet forandres dramatisk på kort tid. Foto Ernst van Norde

- Jeg var forvirret og rundt på gulvet, men naturligvis også lettet over, at jeg ikke havde kræft, siger Mette Raaby Bach om den vel nok sværeste periode i sit liv. En periode, der samtidig viste hende bagsiden af det danske sundhedssystem.

- Jeg har i årene efter endnu ikke haft overskud til at føre en klagesag, og jeg får nok aldrig lysten og energien til det, selvom jeg roligt kan sige, at jeg har mistet tilliden til sundhedsvæsnet.

Annonce:

Færre migræneanfald
Følgerne af hjerneblødningen førte til, at Mette Raaby Bach blev tilkendt førtidspension som 39-årig i februar 2020.Hun lider af træthed og koncentrationsbesvær og kan eksempelvis ikke sætte sig ned og hjælpe sønnerne med lektier. I 2018 mente en læge på Aarhus Universitetshospital, at hun ville få et liv i kørestol, fordi hun oven i 20-25 migræneanfald om måneden havde oplevet lammelser i hele den ene side af kroppen.

Ny behandling med en indsprøjtning i låret en gang om måneden har siden oktober 2020 reduceret antallet af migræneanfald til fem om måneden.

- Jeg har ikke haft lammelser i den ene side af kroppen i tre år nu, men jeg ved ikke, om de pludselig kommer igen. Selvom man kan sige, at jeg på den måde går med en tikkende bombe, så vil jeg ikke lade mig styre af det.

Koncentrationsbesvær og træthed er blot nogle af de symptomer, Mette kæmper med i dagligdagen. Foto Ernst van Norde
Koncentrationsbesvær og træthed er blot nogle af de symptomer, Mette kæmper med i dagligdagen. Foto Ernst van Norde

- Jeg vil ikke bare sidde i sofaen og dø, tilføjer Mette Raaby Bach med henvisning til et citat fra den tidligere racerkører og nu handikappede Jason Watt.

Mette Raaby Bach har et fint forhold til drengenes far, der bor kun 300 meter væk og har sønnerne hveranden uge. Men hun er økonomisk udfordret af sin generelle situation og de himmelvendte energi- og dagligvarepriser.

Annonce:

- Med et rådighedsbeløb på 4500 kroner til mad, tøj og alt andet hver måned, skal jeg virkelig passe på pengene. Derfor vil julehjælpspakken fra Dansk Folkehjælp gøre en verden til forskel for os, siger Mette Raaby Bach.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: