Hjerteskærende billede: Alle dør alene

Et billede fra et italiensk hospital i Cremona går lige nu verden rundt. Billedet viser, hvordan en sygeplejerske iført beskyttelsesudstyr trøster en anden

Billedet går lige i hjertet. Sundhedspersonale i hele verden skal have den største respekt. Foto: Ritzau Scanpix/Paolo Miranda.
Billedet går lige i hjertet. Sundhedspersonale i hele verden skal have den største respekt. Foto: Ritzau Scanpix/Paolo Miranda.

Det er ikke rart at se på og går direkte i hjertet.

Et billede fra hospitalet i Cremona går lige nu verden rundt, og viser med al tydelighed, hvilken alvorlig situation, som de står over for i Italien.

Billedet viser, hvordan en sygeplejerske iført beskyttelsesudstyr trøster en anden, mens de skifter vagt. Cremona ligger sydøst for Milano og er en af de områder, der er hårdest ramt.

Derfor har britiske Sky News været på reportage på hospitalet. Og det ser alvorligt ud. Meget alvorligt.

Her blev det  beskrevet, hvordan alle dør alene, ligesom kirken bliver nødt til at opbevare kister, fordi der ikke er plads i krematoriet.

'Vi gik forbi rum efter rum fuld af kister. For enden af korridoren åbnede en mand en dør, og vi kunne se en kirke. Også fyldt med kister.'

Deres familier havde ikke været i stand til at komme og sige farvel. Det er et gennemgående tema. Alle dør alene', skriver Sky News om besøget

Derfor dør så mange i Italien

1. Italien er det land i verden med næstflest ældre mennesker. Med en andel på 23 procent af befolkningen over 65 år er italinerne kun overgået af Japan, der topper med 27,5 procent.

2. Italien har store problemer med rygning og derfor dårlige lunger især blandt ældre mænd.

3. Der arbejdes ud fra en teori om et kæmpe mørketal. Ligesom I Danmark har Italien nu ændret taktik og besluttet kun at teste dem med alvorlige symptomer. Derfor er dødelighedsprocenten reelt lavere.

4. Et udbrud på hospitalerne, der har skabt yderligere problemer.

5. I Italien er der større tradition for at ses med sin familie meget tit. Derudover bor mange sammen i store familier, og dermed er eksempelvis bedsteforældre mere udsatte.

De italienske myndigheder har også ladet fotografer fra tv-stationen La7 få et sjældent kig ind i en af de hårdt belastede corona-behandlingsenheder i Cremona. Video: Reuters/Ritzau Scanpix.

Italien hårdt ramt
Italien bekræftede sit første tilfælde af coronasmitte i slutningen af januar, mens de første 'lockdowns' blev indført 21. februar og gjaldt for store dele af Lombardiet.

9. marts indførte den italienske premierminister, Giuseppe Conte, et nationalt udgangsforbud i landet, hvor omkring 2000 personer lige nu ligger på intensivafdelinger på landets hospitaler.

Alle butikker med undtagelse af apoteker, supermarkeder og lignende er blevet lukket ned, og italienerne må kun forlade deres hjem, hvis det er højst nødvendigt.

Udgangsforbuddet berører 60 millioner italienere.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Titusindvis smittet
I alt 4825 mennesker er døde af coronavirus i Italien, og antallet af personer, der er konstateret smittet, er i skrivende stund 53.578 og stiger med omkring 3500 nye tilfælde hver dag.

22.. marts har landet registreret 792 dødsfald over 24 timer. Det er det højeste antal, noget land nogensinde har registreret på et døgn.

171 kommentarer
Vis kommentarer