I en sudansk zoo sulter parkens løver øjensynligt.
Det står så galt til, at der er startet en kampagne på nettet for at redde dyrene ud af zooen.
Det skriver AFP.
Der er tale om fem løver, og meldingerne går på, at flere af dem har tabt to tredjedele af deres vægt.
I artiklen kan du se billeder af de meget udsultede løver ...
Dyrene holdes i bur i Al-Qureshi Park i Sudans hovedstad, Khartoum. Her har de nu gået i ugevis med for lidt mad og medicin.
'Jeg var chokeret over at se løverne i parken. Deres knogler ragede nærmest ud af huden,' skrev Osman Salih på sin Facebook-profil og startede dermed kampagnen for at redde løverne.
Det gjorde han med hashtagget #Sudananimalrescue.
I parken er man klar over, at dyrene ikke får nok mad.
'Der er ikke altid mad til rådighed, så vi køber som regel noget for vores egne penge,' siger bestyreren Essamelddine Hajjar til AFP.
Det stod så galt til, at en af løverne var bundet med reb og fodret med flydende mad i forsøget på at holde den hydreret.
Desuden virker dyrene også syge og fejlernærede, lyder meldingerne på.
Blandt andet blev der fundet råddent kød nær burene, som fluer sværmede om.
Afrikanske løver betegnes som en sårbar race, hvis bestanddel er faldet med 43 procent mellem 1993 og 2014, skriver AFP.
Parken bestyres delvist af kommunen og af private donorer.
En milliard dyr frygtes døde af brande i Australien
Elefant beslutter sig for at tage på hotel og går viralt
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.