Kort før jul omkom to frivillige brandmænd på tragisk vis i den australske delstat New South Wales, da de kæmpede mod de omfattende skovbrande, der lige nu hærger landet.
Brandmændene døde, da deres brandbil ramte et træ under et forsøg på at slukke en brand.
De blev hurtigt identificeret som 32-årige Geoffrey Keaton og 36-årige Andrew O'Dwyer, som begge var var nybagte fædre.
Dræbt brandmands lille søn får sin fars æresmedalje ved begravelsen
Torsdag i sidste uge blev 32-årige Geoffrey Keaton begravet, og under højtideligheden modtog hans 19 måneder gamle søn Harvey sin fars æresmedalje for mod og tro tjeneste.
Nu er også Andrew O'Dwyer blevet begravet ved en højtidelighed i Sydney, hvor Australiens premierminister, Scott Morrison, blandt mange andre deltog.
Muslimsk gruppe rejser til brandhærget område: Laver mad til udmattede brandfolk
Det skriver blandt andre Sky News.
Ligesom Geoffrey Keatons søn blev Andrew O'Dwyers lille datter, 19 måneder gamle Charlotte O'Dwyer, dekoreret med sin fars æresmedalje, som brandkommissær Shane Fitzsimmons fra NSW Rural Fire Service hægtede fast til hendes kjole. På billeder fra højtideligheden ses den lille pige gå stolt rundt med sin fars hjelm på hovedet.
Datter deler hjerteskærende billede af brandmand-far
- Charlotte skal vide, at hendes far var en uselvisk og særlig mand, som kun tog herfra, fordi han var en helt, sagde kommissæren henvendt til både Charlotte og hendes mor, Melissa.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.