Hjerteskærende redningsaktion: Her redder han seks hunde fra at drukne

De seks hunde blev efterladt af deres ejere i et lukket bur under orkanen Florence's hærgen i USA

Frivillige rednings-arbejdere har reddet seks hunde fra at dø under orkanen Florence's hærgen i staten North Carolina i USA. De seks hunde var blevet efterladt af deres ejere i et lukket bur og var tæt på at drukne, fordi vandstanden hele tiden steg i forbindelse med oversvømmelserne i området. Hundene blev reddet i går  fra en ejendom i byen Leland.

Det skriver flere medier heriblandt K923 Orlando,   Ladbible og Daily Mail

De seks hunde var låst inde i et bur og var desperate af angst for de stigende vandmasser. Men så kom redningen. (Foto: Ritzau/Scanpix)
De seks hunde var låst inde i et bur og var desperate af angst for de stigende vandmasser. Men så kom redningen. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

Freelance-journalisten Marcus DiPaola, der selv var til stede, da hundene blev befriet, har også berettet om den usædvanlige redningsaktion på twitter. Her lagde han en video af den dramatiske situation ud. Han skrev han følgende:

'Var med til at redde seks hunde fra at dø i Leland, North Carolina, efter at ejeren havde efterladt dem i et udendørs lukket bur, der var fyldt med flodvand, der hurtigt steg. Vi fik dem ud, men da vi forlod stedet, var vandet så højt, at hundene ville have druknet, hvis vi ikke havde fået dem ud. Tag jeres kæledyr med Jer!'.

Videoen er gået viralt og er allerede set 3,4 millioner gange.

På videoen kan se hundene gø, da de får øje på den frivillige rednings-arbejder Ryan Nichols fra Texas, der vader i vand til knæene for at komme frem for at redde de seks hunde. Få sekunder efter at Ryan Nichols har brudt kæden til det lukkede bur og åbnet døren, kan man se hundene svømme hurtigt mod tørt land, mens de klynker og gør. Hundene søger hurtigt mod et lille skovområde fulgt af nogle redningsarbejdere. Og her kan virkelig se, at hundene nyder deres genvundne frihed.

Indtil videre har 12 mennesker mistet livet under orkanen Florence. Hvor mange dyr, der har mistet livet under orkanen vides ikke.

Det hjerteskærende øjeblik. I dybt vand på vej mod friheden. (Foto: Ritzau/Scanpix)
Det hjerteskærende øjeblik. I dybt vand på vej mod friheden. (Foto: Ritzau/Scanpix)

De seks hunde svømmer her mod friheden, efter at være blevet reddet. (Foto: Ritzau/Scanpix)
De seks hunde svømmer her mod friheden, efter at være blevet reddet. (Foto: Ritzau/Scanpix)
 

1 af 3 Det hjerteskærende øjeblik. I dybt vand på vej mod friheden. (Foto: Ritzau/Scanpix)
2 af 3 De seks hunde svømmer her mod friheden, efter at være blevet reddet. (Foto: Ritzau/Scanpix)
3 af 3 De seks hunde var låst inde i et bur og var desperate af angst for de stigende vandmasser. Men så kom redningen. (Foto: Ritzau/Scanpix)
36 kommentarer
Vis kommentarer