Hjerteskærende: Skuddræbt mens de beskyttede baby

Jordan og Andre Anchondo var blandt de 22 dræbte under skyderiet i El Paso i USA. De døde, da de beskyttede deres to måneder gamle søn

Optagelser inde fra butikscentret vidner om den rædsel, der bredte sig, da gerningsmanden var på fri fod efter skyderiet i El Paso. Video: AP/Privatoptagelser

22 personer blev forleden dræbt ved et skyderi i El Paso i USA.

Dødstallet havde dog været endnu højere, hvis ikke et forældrepar havde reddet deres to måneder unge søn. Det skriver The Guardian.

Jordan og Andre Anchondo blev skudt, mens de beskyttede deres søn fra drabsmandens skud. Det viser babyens skader, som er opstået ved at forældrene dækkede for skuddene.

- Ud fra babyens skader siger de, at det højst sandsynligt stammer fra, at min søster forsøgte at være et skjold for ham.

- Så hun holdt ham, da hun blev skudt, og derfor faldt hun ovenpå ham, hvilket er grunden til at han brækkede nogle af sine knogler. Hun reddede nok hans liv ved at give sit eget, fortæller Leta Jamrowski, som er søster til den dræbte moder.

Jordan og Andre Anchondo blev dræbt, mens de beskyttede deres søn. Privatfoto.
Jordan og Andre Anchondo blev dræbt, mens de beskyttede deres søn. Privatfoto.
 

Den unge dreng brækkede to af sine fingre under faldet.

Leta Jamrowski fandt lørdag ud af, at hendes søster var blevet skudt, mens hun var ude at købe ind. Parret havde i alt tre børn, hvoraf den ældste var en pige på fem, som skulle til at starte i skole igen, og de var derfor ude for at købe ind til skolestart.

Datteren var netop blevet sat af på en heppekorslejr i nærheden.

Senere fandt familien også ud af, at Andre Anchondo var blevet dræbt i skyderiet. Ifølge Monique Terry, som er kusine til Jordan Anchondo, var han også med til at beskytte barnet.

- Hendes mand var foran drabsmanden for at beskytte Jordan, og Jordan beskyttede sin baby.

- Det viser, hvem hun var som person - hun gav alt for sin baby, fortæller Monique Terry.

Den 21-årige drabsmand bag angrebet blev anholdt efter skyderiet fandt sted, og han er nu i politiets varetægt, mens sagen efterforskes. Angrebet bliver ifølge The Guardian behandlet som indlandsterrorisme og muligvis en hadsforbrydelse.

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere