Hjerteskærende video: Elefantmor efterlader døende unge

Ungen blev offer for uheldige omstændigheder og naturens barskhed

Se den hjerteskærende scene fra 'Hostile Planet' her. Video: National Geographic.

Når tørken sætter ind, bliver det en kamp for overlevelse i dyreriget.

Det ses al tydelighed i klippet herover, som stammer fra dokumentarserien 'Hostile Planet', der lige nu kører på National Geographic.

Klippet stammer fra afsnit tre, der handler om dyr på græsmarker, og de strabadser de må udholde, når oversvømmelser, brand og tørke sætter ind i sæsonbestemte cyklusser.

Her ses det hvordan en elefantmor må tage afsked med sin få måneder gamle unge, som er blevet et offer for uheldige omstændigheder. Ungen blev født på et uheldigt tidspunkt, og da tørken satte ind, kunne dens mor ikke producere mælk nok. Derfor er ungen langsomt men sikkert ved at dø, og elefantmor har intet andet valg end at overlade den til sin skæbne. Se den gribende afsked i videoen over artiklen.

'Hostile Planet' afdækker i seks afsnit nogle af jordens mest ekstreme miljøer, blandt andet jungler, bjerge, ørkener, oceaner, poler og græsstepper. Det er hele er fortalt af eventyrer og overlevelsesekspert Bear Grylls, som blandt andet er kendt fra programmet 'Ultimativ Overlevelse'.

'Hostile Planet' kan ses hver søndag på National Geographic klokken 22.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere