Hjerteskærende video fra dybet

Søndag kom den triste besked om, at alle 53 mennesker ombord på den forsvundne ubåd var fundet døde. Nu går et hjerteskærende farvel viralt

Den hjerteskærende video af sang fra dybet er gået viralt.

Et syngende farvel fra dybet i Indonesien er lige nu gået viralt. Og så selvom den er flere uger gammel.

Videoklippet stammer fra mandskabet på den ubåd, der i dagevis var forsvundet og lørdag blev fundet i tre dele. Desværre var alle 53 mennesker omkommet. Nu har de pårørende fået et sidste syngende farvel.

En af sangerne er kaptajnen på ubåden, Heri Oktavian, der er omringet af sine sømænd. En af dem med en guitar.

De synger det indonesiske hit Sampai Jumba, der betyder farvel.

- Selvom jeg ikke er klar til at at savne dig, så er jeg ikke klar til at leve uden dig. Jeg ønsker dig alt det bedste for dig, synger de.

Tragedie
Søndag meldte myndighederne ud, at de havde sporet sig ind på ubådens placering, og de ombordværende betragtedes som værende omkommet.

Militæret fortalte, at ubåden KRI Nanggala 402 var gået i stykker og lå på havbunden.

- Vi fandt dele af KRI Nanggala 402. Den var gået i stykker i tre dele, siger militærchef Yudo Margono.

Allerede tidligere søndag kondolerede Indonesiens præsident, Joko Widodo, besætningsmedlemmernes pårørende.

- Alle indonesere udtrykker vores dybeste sorg over denne tragedie, især til familierne til besætningsmedlemmerne på ubåden, siger han.

Indonesiens flåde ændrede lørdag ubådens status fra værende forsvundet til at være sunket. Det skete, efter at man havde fundet genstande og vragrester, der menes at stamme fra ubåden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Folk kastede mandag blomster og blomsterblade i havet til ære for de døde om bord på en indonesisk ubåd. Foto: Antara Foto/Reuters
Folk kastede mandag blomster og blomsterblade i havet til ære for de døde om bord på en indonesisk ubåd. Foto: Antara Foto/Reuters

Muligt strømsvigt
Den 1395 tons tunge ubåd blev bygget i Tyskland i 1977. Den blev en del af den indonesiske flåde i 1981.

Myndighederne arbejder blandt andet ud fra en teori om, at et strømsvigt kan have bragt ubåden ud af kontrol. Det skal have forhindret besætningsmedlemmerne i at foretage de normale nødprocedurer.

Både Singapore, Australien, Malaysia, Indien og USA har sendt skibe og fly afsted for at hjælpe med eftersøgningen.

Indonesien har arbejdet på at modernisere sit forsvar. Noget af dets udstyr er dog relativt gammelt, og der er sket flere dødelige ulykker de seneste år.