Hjertesyge Benny målløs: - Det lugter af dårlig politisk ledelse

Hjertesyge Benny Honoré og portøren Michael Nelson er målløse over nyheden om, at mens tusindvis af operationer aflyses, sendes sundhedspersonale på afspadsering

Benny efterlyste svar fra politikerne 30. marts, og allerede dagen efter fik han en ny tid til operation. Video/redigering: Claus Bonnerup, Ritzau Scanpix/Mikkel Cramon

Torsdag kunne Ekstra Bladet fortælle, hvordan en del af sundhedspersonalet på Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital er tvunget til at afholde ferie og afspadsere overarbejde, mens hospitalerne aflyser tusindvis af operationer.

Se også: 11.000 operationer aflyst: Sender sundhedspersonale hjem

På landsplan er mindst 11.000 operationer blevet aflyst siden Mette Frederiksen i begyndelsen af marts bad sygehusene droppe al behandling, der ikke er af akut eller livredende karakter.

Nyheden om det hjemsendte sundhedspersonale har fået hjertesyge Benny Honoré og åreforsnævrings ramte Michael Nelson op på barikaderne.

Er du ansat i sundhedsvæsnet? Tip os!

Hvordan er din afdeling ramt af coronaberedskabet? Skriv til journalisterne bag her. Eller henvend dig på Signal på 29411313. Alle henvendelser behandles anonymt.

Benny Honoré har mistet tilliden til sundhedsminister Magnus Heunicke. Den politiske ledelse har spillet fallit, lyder det. Foto: Claus Bonnerup
Benny Honoré har mistet tilliden til sundhedsminister Magnus Heunicke. Den politiske ledelse har spillet fallit, lyder det. Foto: Claus Bonnerup
 

- Fuldstændig grotesk
Tidligere på ugen har Ekstra Bladet fortalt, hvordan de to jyder er en lille del af statistikken.

- Det er jo fuldstændig grotesk, at de nye retningslinjer betyder, at man bliver nød til at sende sundhedspersonale på tvungen ferie, mens syge patienter, ikke kan blive behandlet, siger Benny Honoré.

Tirsdag kunne Ekstra Bladet fortælle, hvordan hjertesyge Benny Honorés undersøgelse på Aarhus Universitetshospital på grund af coronaepidemien var blevet aflyst.

- For mig lugter det af utrolig dårlig ledelse fra vores politikeres side.

- Corona har vendt alt på hovedet. Pludseligt er der ingen begrænsninger på de ressourcer, vi normalt må prioritere så benhårdt. Det synes jeg er tankevækkende, siger Benny Honoré.

- Jeg kan godt have respekt for, at man tager sine forbehold, men vi kan heller ikke gå at vente på en epedimi. På et tidspunkt må man sige, at hvis patientstormen udebliver, så må man sadle om.

Med et simpelt indgreb kunne Michael Nelson komme tilbage på arbejdet på Horsens Sygehus. Men forbudet om at behandle ikke-akutte patienter under coronakrisen holder ham fastlåst i smerter og sygemelding. Foto: Claus Bonnerup
Med et simpelt indgreb kunne Michael Nelson komme tilbage på arbejdet på Horsens Sygehus. Men forbudet om at behandle ikke-akutte patienter under coronakrisen holder ham fastlåst i smerter og sygemelding. Foto: Claus Bonnerup

- Lad os komme videre med vores liv
- Jeg synes det er et meget ærgerligt signal at sende til os, der lige nu er fanget med vores sygdom og ikke kan komme videre med vores liv, siger den 60-årige portør Michael Nelson.

Et kirurgisk indgreb af et par timers varighed, seks dages hvile, og derefter kunne Michael Nelson være klar til igen til at passe jobbet på Horsens Sygehus.

Han lider af en åreforkalkning i det ene ben, der gør han ikke kan gå mere end 100 meter, før han må have et hvil.

Torsdag kunne Ekstra Bladet fortælle, hvordan Michael Nelson er en af de tusindvis af danskere, der har fået aflyst sin operation.

- Jeg kan da godt være i 14 dages karantæne først og så tage et mundbind på ind på hospitalet. Jeg kan alligevel ikke lave andet i den her tid, siger han.

Michael Nelson kan godt forstå, hvorfor den øverste ledelse af de danske sundhedsberedskab tager coronaen alvorlig. Men når medarbejdere tvinges til at holde ferie og afspadsere, er det noget galt.

- Det burde være muligt at finde en gylden mellemvej, siger den 60-årige portør der frygter ventelisterne, når coronaepidemien er overstået.

265 kommentarer
Vis kommentarer