Hjertesyge lider: Der findes ny behandling - men de ved det ikke

Op mod 20.000 danskere kan få livsforlængende behandlinger - og bedre livskvalitet. De er bare ikke klar over det

75-årige Bente Jørgensen fra Søborg er hjertepatient, men nogle nye piller har givet hende livet tilbage. Foto: Mogens Flindt
75-årige Bente Jørgensen fra Søborg er hjertepatient, men nogle nye piller har givet hende livet tilbage. Foto: Mogens Flindt

Omkring 80.000 danskere går lige nu rundt med kronisk hjertesvigt - og halvdelen af dem, ca. 40.000, har nedsat pumpefunktion i hjertet, hvilket er en meget alvorlig tilstand. 

Men ud af de 40.000 hjertesyge danskere ville op mod 20.000 kunne få nye og livsforlængende behandlinger, der samtidig kan give dem en bedre livskvalitet.

Problemet er blot, at patienterne simpelthen ikke ved det. Og derfor får de ikke den nødvendige hjælp.

Det vurderer overlæge, ph.d. og klinisk lektor Morten Schou, fra Hjertemedicinsk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, som for nylig har holdt et oplæg om problemet ved en hjertekonference på Christiansborg.

Bedre teknologi
Han forklarer, at der er kommet ny og bedre teknologi på markedet i form af f.eks. pacemakere og nye piller, som faktisk kan hjælpe hjertepatienterne.

- Hvordan kan man opspore de her mennesker?

– De går typisk til årskontrol hos deres egen læge. Så hospitalslæger skal blive bedre til at uddanne de praktiserende læger, og patienter og familier skal blive bedre til at være opsøgende og sige: Når man har en kronisk sygdom, er der så kommet noget nyt, som kan gøre det bedre for mig?

- Endelig skal de praktiserende læger ikke tøve med at henvise patienterne, og på hospitalerne skal vi tage imod patienterne. Lyder meget simpelt, men der er udfordringer ved overgange i hospitalssystemet. Dels ønsker patienterne at gå hos egen læge, dels har man travlt i almen praksis, og dels er ressourcerne under pres på hospitalerne.

Vær opmærksom
Men hvis du inden for de sidste fem år har fået stillet diagnosen hjertesvigt, og du ikke har været i kontakt med hospitalssystemet, så vær opmærksom på, at der hele tiden kommer en ny behandling til, og snak med din egen læge om det. For der kan være noget, der giver en bedre livskvalitet, og at du kan leve længere.

- Det simple budskab er at sige: Vi har 80.000 patienter gående ambulant, der fejler den her sygdom. Og de er ikke allesammen i kontakt med hospitalssystemet.

- Og så sker der det, at der løbende kommer nye behandlinger til, der for eksempel forlænger livet med et år. Men vi ved dybest set ikke i dag, hvordan vi skal håndtere den problemstilling. Skal vi til at kalde alle de patienter ind, der i virkeligheden opfylder kriterierne, spørger Morten Schou.

Ikke tilbudt
Han sammenligner problemet med, at der gik 80.000 danskere rundt med brystkræft, og der var kommet en ny behandling, der ville forlænge livet med et år, uden at patienterne fik det at vide.

- Hvis man 'lækkede' til Ekstra Bladet og sagde: Nu skal I høre, der går 80.000 danskere rundt med brystkræft, og der er kommet en behandling, der forlænger livet et år. Og den er der mange kandidater, der slet ikke bliver tilbudt, fordi de ikke er i kontakt med hospitalssystemet.

- Det ville give et ramaskrig ikke? Men det er faktisk fuldstændig sådan, det er. Mens jeg har arbejdet med det her, så er der kommet nye behandlings-tiltag til, som patienterne ikke bliver tilbudt, siger Morten Schou.

 

Hjælp til hjertesvigtede

Interaktivt element


Her forklarer overlæge, ph.d. og klinisk lektor Morten Schou om symptomerne på hjertesvigt.

– Lette kroniske symptomer som f.eks. let åndenød. Men fordi det gælder ældre, siger mange: Nå, men sådan er det nok at være 72. Jeg har haft en blodprop i hjertet, og jeg puster lidt, og det har jeg gjort de sidste tre år, siger Morten Schou.

– Men mange er kandidater til nye piller eller nye pacemakere. Hvis de havde fået sygdommen i dag, og ikke for tre-fire år siden, så havde de fået den nye behandling nu.

– Hvad kan man gøre ved det?
– Jeg tror, den største ressource ligger i virkeligheden hos familierne. Hvis man kunne råbe familierne op ved at sige: Hør engang, hvis din mor eller far har kronisk hjertesvigt, så ved I, at der kommer nye behandlinger. Er I sikre på, at jeres mor og far har været i kontakt med hospitalssystemet for nylig?

– Hvad kan de praktiserende læger gøre i den her forbindelse?
– De kan henvise dels til privatpraktiserende kardiologer, og dels kan de henvise til hjertesvigtsklinikkerne på hospitalerne.

– Der er mange, der dør af hjertesvigt. Man skal være opmærksom på, ved hjertesvigt, at hvis man går og har symptomer, så kan måden man dør på, specielt hos de yngre, være pludselig hjertedød. Og det er jo et trist symptom at få.

Mest almindelige symptomer

  • Åndenød i liggende stilling. Du må op at sidde om natten for at få vejret.
  • Åndenød ved fysisk aktivitet, som du tidligere har klaret uden problemer.
  • Fysisk udmattelse og træthed ved aktiviteter, som du tidligere har udført uden problemer – f.eks. at gå på trapper, cykle eller at gå en tur.
  • Irritationshoste.
  • Trykken for brystet.
  • Øget svedtendens.
  • Kuldskærhed.

Oplever du symptomer på hjertesvigt, skal du kontakte din læge.

Kilde: Hjerteforeningen

 

'Jeg kalder dem mine mirakel-piller'

Bente Jørgensen er  igen aktiv og nyder livet. Foto: Mogens Flindt
Bente Jørgensen er igen aktiv og nyder livet. Foto: Mogens Flindt

75-årige Bente Jørgensen fra Søborg har haft store problemer med hjertet. For et par år siden gik hun til lægen, fordi hun hverken kunne gå eller trække vejret.

- Jeg havde det sådan, at jeg ikke kunne gå ret langt, når jeg skulle nogen steder. Så blev jeg nødt til at stoppe, for jeg kunne simpelthen ikke trække vejret. Det var ikke sådan, at det gjorde ondt, men jeg kunne bare ikke få vejret, siger Bente Jørgensen, der er ryger.

Men pludselig eskalerede det, og lægerne fandt ud af, at hun havde hjerteflimmer. Hun blev sendt til Herlev Hospital, hvor hun blev behandlet af hjertelægen Morten Schou.

- Jeg levede mit liv på Herlev og rendte frem og tilbage flere gange om ugen. Og så var det, han sagde: De der nye piller, der er kommet. De ville virkelig forøge mine chancer for at have det godt. Dem ville jeg gerne have, men de var meget dyre, sagde han.

Men så søgte de tilskud til Bente Jørgensen, og så blev det ikke så dyrt alligevel, forklarer hun.

- Så fik jeg dem, og jeg tager en om morgenen og en om aftenen. Jeg har aldrig i mit liv haft det så godt.

Hun og Morten Schou blev enige om, at hvis det kunne undgås, at hun fik pacemaker og blev opereret, som hun ikke var så begejstret for, var det bedst. Det skulle kun være, hvis det blev en nødvendighed.

- Men det er ikke blevet en nødvendighed, efter jeg har fået de piller. Det er simpelthen så godt. Jeg kalder dem mine mirakelpiller, siger hun med et smil i stemmen.

 

Lægeformand: Lav nye retningslinjer

Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, vil gerne videregive budskabet til de praktiserende læger om, at de skal blive bedre til at sende hjertesvigtspatienter videre i systemet, hvis de har brug for revurdering af behandlingen.

- Det er klart, at hvis han (hjertelæge Morten Schou, red.) mener, der er noget revolutionerende nyt, som ændrer prognosen for hjertesvigtspatienter, og som gør, at vi skal behandle hjertesvigtspatienter anderledes eller genhenvise til hospitalet, skal Dansk Kardiologisk Selskab, når de opdaterer deres vejledning, varsko sundhedsmyndighederne og os og gerne sende det til os med en fed, gul streg under.

- Vi er alle interesserede i at give patienterne den bedste behandling, og vi vil gerne være dem, der formidler det videre og henviser patienterne til fornyet vurdering, siger Anders Beich.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen