Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Hjertet og modet til at komme tæt på

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Stine Tidsvilde fik prisen for Årets Nyhedsbillede for dette gribende foto af den dræbte Servet Abdijas mor, som ses midt i billedet.
Stine Tidsvilde fik prisen for Årets Nyhedsbillede for dette gribende foto af den dræbte Servet Abdijas mor, som ses midt i billedet.

En mandag i oktober sidste år blev den 16-årige Servet Abdija skudt og dræbt foran sit hjem på Nørrebro i København.

Hans mor, Nevrije Abdija, hører skuddene, men den dag er hun for træt til at rejse sig og se, hvad der sker uden for hendes vinduer. Det er først, da en veninde ringer og fortæller hende, at der er en masse politi udenfor, at hun går ud på altanen og kigger ned. Det er hendes søn, der ligger der.

Det er svært for os andre at begribe den rædsel og sorg, der rammer Servets mor i det øjeblik. Men når vi ser Stine Tidsvildes fantastiske pressefoto, forstår vi bedre.

Stine tog billedet for Ekstra Bladet i sin tid som elev hos os. Hun fangede øjeblikket ved en mindehøjtidelighed aftenen efter drabet. Da hun havde taget et par billeder, kom et medlem af familien over og bad hende stoppe.

Stine efterkom hans ønske og tog hjem på redaktionen med det, hun havde. Netop den episode indgik i vores overvejelser, da vi tog stilling til, om vi skulle bringe Stines billede.

Vi var ikke i tvivl om billedets kvalitet. Vi var i tvivl om det etiske aspekt, så vi havde en af de diskussioner, vi ofte har. Går vi for tæt på? Eller skylder vi at vise virkeligheden, som den er?

Vi endte med ikke at bringe billedet, før vi havde talt med Nevrije Abdija. For det er hendes sorg, billedet viser.

Dagen efter tog reporter Caroline Clante ud til Nørrebro igen. Hun havde Stines billede med. Servets mor inviterede hende indenfor og fortalte om den frygtelige aften. Det er derfor, jeg i starten af denne klumme kan beskrive, hvordan hun hørte skuddene, og at veninden ringede.

Caroline viste Nevrije Abdija billedet. Hun sagde, at det var i orden med hende at bringe det.

Jeg ved, at Stine Tidsvilde gerne ville have fortalt denne baggrundshistorie forleden, hvor hun modtog prisen for Årets Nyhedsbillede for det foto, jeg skriver om her. Men man ved ikke på forhånd, hvilket billede man er nomineret for, og Stine troede ikke, at hun ville vinde for dette.

Hun er i sin elevtid på Ekstra Bladet blevet vant til, at vi får skældud for at gå for tæt på, men ved uddelingen af de fornemme priser for pressefotografi fik hun fortjent ros.

Som min kollega Poul Madsen sagde, da vi fejrede Stine på redaktionen, så gør baggrundshistorien billedet endnu bedre.

Stine Tidsvilde blev fejret på Ekstra Bladets redaktion forleden sammen med sine kolleger. Rasmus Flindt Pedersen (th.) fik prisen for Årets Pressefoto, og Tariq Mikkel Khan blev hædret for et sportsbillede. Foto: Henning Hjort
Stine Tidsvilde blev fejret på Ekstra Bladets redaktion forleden sammen med sine kolleger. Rasmus Flindt Pedersen (th.) fik prisen for Årets Pressefoto, og Tariq Mikkel Khan blev hædret for et sportsbillede. Foto: Henning Hjort
 

Efter prisuddelingen kørte Stine ud til Nevrije Abdija for at give hende de blomster, hun havde fået, samt et katalog over de prisvindende billeder. Desværre var der ingen hjemme, men Stine lagde buketten og kataloget ved døren, og siden har hun talt i telefon med Servets mor.

Det gør ondt på hende at se billedet igen, men hun var glad for, at Stine fortalte hende om prisen.

Jeg synes, Caroline Clante og Stine Tidsvilde er modige og menneskelige. Jeg er stolt af dem.

Historien minder mig om noget, jeg hørte forfatteren Leonora Christina Skov sige forleden ved et arrangement i Politikens Boghal. Hun fortalte, at hendes mor døde på et tidspunkt, hvor hun stod midt i pressearbejdet med sin forrige roman. Hun sagde, at det var befriende for hende, at hun kunne fortælle journalisterne, at hendes mor var død. For journalisterne stillede spørgsmål som 'må vi skrive om det' og 'hvordan har du det'. Det gjorde det meget nemmere, end når venner og familie blev forlegne og ikke rigtig kunne finde ud af at tale med hende om det.

Pointen er, at vi går ikke tæt på, bare fordi vi kan. Vi gør det, fordi vi skal.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen