Hjort sad fast i lampeskærm

Det stakkels dyr kunne ikke selv komme fri fra skærmen igen

Den stakkels hjort nåede at have skærmen på hovedet en hel nat, inden Jeff Hull fik den fri (Foto: NYS Department of Environmental Conservation)
Den stakkels hjort nåede at have skærmen på hovedet en hel nat, inden Jeff Hull fik den fri (Foto: NYS Department of Environmental Conservation)

En lille hjort sad i starten af denne uge i noget af en klemme, da den af uvisse årsager fik skruet sit hoved fast i en nedfalden lampeskærm.

Det fortæller en miljøbevaringsorganisation i New York på Facebook.

Hjorten havde ligget der hele natten, inden en forbipasserende person ringede til organisationen og bad om hjælp på dyrets vegne.

Derfor tog Jeff Hull, en medarbejder fra organisationen, hen i skovbrynet og så det hjælpeløse dyr ligge på jorden i bydelen Centereach i den amerikanske stat New York.

Løb ind i træ
Jeff Hull forsøgte forsigtigt at nærme sig dyret. Desværre gled lampeskærmen dog ud af hænderne på ham, første gang han fik fat i den.

Det gjorde dyret forskrækket og fik det til at løbe direkte ind i et nedfaldet træ. Dyret væltede, og det gav Jeff Hull en ny mulighed for at komme tæt på hjorten.

Ved at svinge sin jakke over skærmen, så den ikke var så glat, og kramme dyret, der sprællede vildt, lykkedes det endelig at få hjorten fri fra lampeskærmen.

Da hjorten igen kunne se lyset fra himlen uden lampeskærm på hovedet, løb den væk fra sin hjælper ind i skoven.

Det var manden her, Jeff Hull, der fik reddet hjorten fra lampeskærmen (Foto: NYS Department of Environmental Conservation)
Det var manden her, Jeff Hull, der fik reddet hjorten fra lampeskærmen (Foto: NYS Department of Environmental Conservation)

Også i Danmark kom en hjort for nyligt på afveje. I april måned havde en hjort forvildet sig ind i en T. Hansen butik, og episoden blev fanget på video af de lettere skræmte medarbejdere. Se mere herunder:

 

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere