Hjort står fast: Der skal spares på boligydelse

Der mangler 90 millioner kroner i kassen, som skal findes på pensionisters boligydelse, siger finansminister

Landets folkepensionister må indstille sig på nedskæringer i boligydelsen, og formentlig kommer det allerede inden sommerferien til at stå klart hvor meget.

Det lader finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) forstå ved et samråd i Folketingets beskæftigelsesudvalg onsdag.

Her oplyser han, at regeringen forsøger at få et lovforslag klar inden grundlovsdag. Regeringen vil finde de besparelser, den måtte udskyde, da finansloven skulle stemmes gennem Folketinget i december.

- Vi sætter os sammen med forligspartierne i den kommende tid, og så skal vi finde ud af, hvordan vi udmønter den negative budgetregulering på 90 millioner kroner, siger Hjort efter samrådet.

De 90 millioner kroner mangler i kassen, efter at regeringen og de øvrige borgerlige partier skød nedskæringerne til hjørne.

Under samrådet har finansministeren forklaret, hvorfor han mener, at det er relevant at skære i boligydelsen. Beregninger fra Ældre Sagen har ellers vist, at antallet af modtagere af boligydelse er faldet de senere år.

Men det skyldes ifølge regeringen, at førtidspensionister, der før fik boligydelse, nu får boligsikring, og derfor ikke tæller med. Det ændrer ifølge regeringen ikke på, at udgifterne er steget og fortsat vil gøre det.

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere