Høj risiko: Regeringen klar til at hæfte for coronagæld i EU

Garantifond i EU ventes at have "negative statsfinansielle konsekvenser" for Danmark, skriver ministerium

Finansminister Nicolai Wammen (S) har sagt, at regringen afviser fælles gæld. Men med garantifond til coronaramte virksomheder, vurderes riskoen som høj for, at Danmark kommer til at hæfte. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Finansminister Nicolai Wammen (S) har sagt, at regringen afviser fælles gæld. Men med garantifond til coronaramte virksomheder, vurderes riskoen som høj for, at Danmark kommer til at hæfte. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Finansminister Nicolai Wammen (S) har slået fast, at regeringen 'ikke ønsker fælles gæld' i EU i forbindelse med hjælpepakker for corona.

Men regeringen er alligevel parat til at stille garantier for lån til nødstedte virksomheder i EU, og disse lån vurderes at være forbundet med høj risiko.

Garantierne stilles for lån under den garantifond, hvor Den Europæiske Investeringsbank (EIB) skal sikre likviditet til små og mellemstore virksomheder i EU.

Danmark vil stille garanti for cirka 5 milliarder danske kroner.

I et notet til Europaudvalget vurderer Erhvervsministeriet, at der bliver brug for garantien:

- EIB forventer, at der grundet fondens projekters høje risikoprofil vil blive behov for at aktivere garantien, hvorfor initiativet ventes at have negative statsfinansielle konsekvenser, skriver ministeriet.

Det lyder i notatet, at det vil 'være en fordel for Danmark', hvis økonomierne i det øvrige EU kommer bedst muligt ud af krisen.

- Der er tale om en helt ekstraordinær situation, der kræver ekstraordinære tiltag.

- På baggrund af et ønske om at udvise solidaritet er regeringen i denne helt særlige situation positivt indstillet over for at bidrage til EU-initiativer til at modvirke negative konsekvenser som for eksempel konkurser og arbejdsløshed, hedder det i notatet.

En garantistillelse er en form for fælles gældshæftelse. Det kan dog ikke sammenlignes med den form for fælles gæld, som Italien og andre EU-lande i øjeblikket beder om - eksempelvis via såkaldte coronaobligationer.

Aftalen om garantifonden, der blev indgået på et finansministermøde 9. april, er begrænset i tid og størrelse. Det er et instrument, der også benyttes i andre sammenhænge, når EU finansierer initiativer.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har sagt om EU-landenes aftale, som skal drøftes på et topmøde torsdag 23. april, at den danske regering ikke ønsker at stifte fælles gæld.

- Rapporten indeholder ingen forpligtelser til fælles gæld. Danmark støtter ikke fælles gæld, sagde Wammen forleden til Jyllands-Posten.

Ministeren har ikke ønsket at svare på Ritzaus spørgsmål til genopretningspakken.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, mener, at regeringen har 'ladet sig besnakke' ind i noget, som den tidligere har talt imod.

- Jeg vil advare imod at kaste gode danske skattekroner ind i denne investeringsfond. Jeg vil afkræve regeringen en forklaring på, hvorfor den pludselig har ændret mening, siger han i en skriftlig kommentar.

Garantifonden skal alene gå til virksomheder, der er ramt af problemer under coronakrisen. Samlet ventes EU-landene, hvis planen godkendes torsdag, at stille garanti for 25 milliarder euro.

EIB forventer på den baggrund at mobilisere en fond på 200 milliarder euro ved hjælp af lån.

Bankens mål er i udgangspunktet at tjene på udlån. Men det er forventningen for fonden, at man kommer til at låne penge ud til virksomheder, som bukker under, hvorved garantierne kommer i spil.

Samlet forventer regeringen at stille statsgarantier for 9,3 milliarder kroner i den genopretningsplan, der blev aftalt 9. april.

Ud over garantifonden drejer det sig om en fælles lønkompensationsordning kaldet Sure. Her stiller Danmark 4,3 milliarder kroner i garanti.

Modsat garantifonden vil risikoen ved Sure være meget lille, da der er tale om lån til lande, ikke virksomheder, og disse dækkes i første omgang via EU's budget.

319 kommentarer
Vis kommentarer