Høje energipriser presser danskere - fredag forhandles der

Organisationen Mødrehjælp får mange henvendelser fra danskere, som er presset af høje energiregninger

Priserne på blandt andet varme er steget. Det er nu en politisk sag. Fredag forhandles der om hjælp til danskerne. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Priserne på blandt andet varme er steget. Det er nu en politisk sag. Fredag forhandles der om hjælp til danskerne. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

De høje energipriser, der fredag forhandles om blandt Folketingets partier, kan mærkes rundt omkring i flere danske hjem.

Hos Mødrehjælpen, der rådgiver gravide og børnefamilier i svære situationer, får man mange henvendelser om de høje priser, fortæller direktør Ninna Thomsen.

- Vi taler desværre med mange familier - både i efteråret, i julemåneden og ind i januar - som er hårdt presset på økonomien. De bliver væltet omkuld, når elregningen kommer ind ad døren, fortæller hun.

Det er blandt andet mangel på regn og vind og usædvanlig høj efterspørgsel på naturgas, der har givet de høje priser, som nu får politisk fokus.

Regeringen vil give en skattefri check gradueret efter indkomst til nogle af de familier, som er hårdest ramt af de høje varmepriser.

Det er primært gaskunder, men støttepapiret Enhedslisten mener, at det ikke er nok at hjælpe gaskunder. Også de stigende elpriser skal dækkes.

Fra Venstre og Konservative har meldingen været, at der ikke skal gå socialpolitik i varmeregningen. I stedet skal alle, der i øjeblikket får højere varmeregninger, have hjælp, lyder det fra oppositionspartierne.

De stigende energipriser var blandt andet en del af forklaringen på, at der sidste år var rekordmange ansøgere til Mødrehjælpens julehjælp.

14.000 børnefamilier søgte om hjælpen, der består af et legat på 500 kroner per barn. Det var cirka dobbelt så mange som i 2020.

Ifølge Mødrehjælpen er det vigtigt, at en eventuel hjælp ikke er bureaukratisk.

- Når man er på for eksempel kontanthjælp, har man ofte nogle problemer. Det kan være en psykisk sårbarhed eller en kronisk sygdom.

- Der er det vigtigt, at det er så let og ubureaukratisk som muligt at få de her penge, siger direktør Ninna Thomsen.

Hun mener, der skal kigges på de 100 millioner kroner, der blev afsat med finansloven for 2022 til kommunerne til tilskud til for eksempel pensionister og kontanthjælpsmodtagere med et smalt budget.

Hun frygter at pengene ikke bliver brugt, da det er en bureaukratisk model.

- Ingen kommuner, vi har set, har opreklameret det, og det er ikke gået ud til kontanthjælpsmodtagerne over en bred kam.

- Så jeg tror, de penge samler støv i en kasse. Det er også derfor, vi siger, lad os give de fattigste familier et kontant el- og varmetillæg, siger direktøren.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+