Annonce:
Annonce:

Højere benzinpriser har fået danskerne til at sænke farten

I 2022 har danskerne fået øjnene op for, at brændstoffet rækker længere, hvis man sænker farten på motorvejen

Danske bilister har i 2022 sænket farten på motorvejene for at spare penge på benzin. De højeste hastigheder på motorvejene brænder nemlig mere benzin af end lavere hastigheder. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Danske bilister har i 2022 sænket farten på motorvejene for at spare penge på benzin. De højeste hastigheder på motorvejene brænder nemlig mere benzin af end lavere hastigheder. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Samfund

Stigende priser på benzin og diesel har fået de danske bilister til at løfte foden fra speederen på motorvejene i 2022.

Det kan ses i Vejdirektoratets hastighedsbarometer for sidste år.

Hastighedsbarometeret viser, at der er sat rekord for laveste gennemsnitshastighed på motorveje med hastighedsgrænse på 110 og 130 kilometer i timen.

De lavere hastigheder på motorvejene skyldes åbenlyst brændstofpriserne, siger Niels Moltved, der er projektleder i Vejdirektoratet.

- Det er ganske tydeligt for vores grafer, at det sker i marts måned, og at det hænger sammen med energiprisens udvikling og himmelflugt.

- Vi har hele året kunnet konstatere, at gennemsnitshastigheden på motorveje med 130-grænser ligger to-tre kilometer under de seneste år. Og det kan stort set kun skyldes, at det er væsentligt dyrere at tanke sin bil, siger han.

Annonce:

Helt konkret blev der kørt med en gennemsnitlig hastighed på henholdsvis 111,6 og 118,5 kilometer i timen. Det er to-tre kilometer langsommere end de foregående år.

I december var hastigheden rekordlav med 116,3 kilometer i timen som gennemsnit på motorveje, hvor man må køre 130 kilometer i timen.

Det er det laveste tal, Vejdirektoratet har målt i den tid, det har lavet opgørelser over hastigheder.

Tallene er renset for perioder med kødannelser og andre forhold. Det betyder, at gennemsnitsfarten kun er udregnet fra tidspunkter, hvor man selv har 'kunnet vælge hastigheden'.

Det er desuden kun personbiler, der indgår i disse tal.

Selvom inflation og brændstofpriser er begyndt at falde en smule igen, er der ingen tegn på, at hastigheden stiger igen med det samme, siger Niels Moltved.

- Det er interessant, at priserne på benzin er faldet lidt igen, men at folk tilsyneladende stadig kører langsommere ude på motorvejene.

Annonce:

- Tidligere har vi kørt kampagner for, at man skulle sænke hastigheden, og det har kun hjulpet lidt. Så det er først for alvor nu, hvor man har det her incitament til at spare nogle penge, at folk kører langsommere, siger han.

Det er dog ikke kun bilisterne, der sparer penge på at køre langsommere.

Også klimaet har gavn af de lavere hastigheder.

Ifølge Vejdirektoratets beregninger har den lavere hastighed ført til en besparelse på cirka 41.000 ton CO2 alene for kørsel på motorvejene, hvis man sammenligner med 2019 - året før corona.

Det svarer til den årlige CO2-udledning fra 19.000 biler.

FAKTA: Sådan kan du spare på brændstoffet

Hver gang, vi kører, bruger bilen brændstof. Og det seneste år er priserne på benzin og diesel steget markant.

Og selv om priserne er på vej ned igen, har mange danskere fået smag for at spare penge ved at ændre deres kørevaner.

Vejdirektoratet har flere råd, der kan spare bilister for at bruge mere brændstof end højst nødvendigt:

* Kør jævnt.

Uden hyppige og pludselige opbremsninger og efterfølgende acceleration kan du spare op mod 15 procent af brændstofforbruget.

* Kom op i gear.

Kørsel i lavt gear koster ekstra brændstof, da motoren bruger mere brændstof ved høje omdrejninger.

* Sænk farten på motorvejen.

Sætter du hastigheden ned fra 130 kilometer i timen til 110 kilometer i timen, betyder det en besparelse på brændstofforbruget på cirka 20 procent.

* Spar på strømmen.

Har du tændt for aircondition, sædevarme og el-tråde i ruder og spejle bruger du op mod 15 procent mere brændstof.

* Undgå tomgang.

En moderne bil, der holder stille, bruger mellem en halv og en hel liter benzin i timen, hvis den er i tomgang.

* Tjek dit dæktryk.

Med en bar for lavt dæktryk bruger du op mod 10 procent mere brændstof og samtidig slider det unødigt på dækket.

* Tjek bilens sporing.

At hjulene er perfekt sporede, kan reducere både brændstofudgifter og dækslid. Sidder hjulene lidt skævt, slider det dækkene hurtigere og koster mere brændstof.

Kilde: Vejdirektoratet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

rente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabat
Vi synes, Lars Løkke mangler skam i livet
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: