Højgravide Inger blev ikke stoppet af maven: Jeg elsker at styrketræne

Hun trænede både før, under og efter sin graviditet og efter sin fødsels tabte hun 11 kilo på 11 dage

Armhævninger med en gravid mave. Ingen udfordring er for stor for Inger. (Video: Privat)

Norske Inger Houghton er personlig træner, og styrketræning er hendes store passion.

Og sådan var det også, da hun blev gravid.

Hvor nogle måske ville bruge det som en undskyldning til at sætte sig i sofaen med fødderne oppe, så var det anderledes for Inger.

- Jeg arbejder som personlig træner, og jeg elsker oprigtigt at træne, så det var givet fra starten, at jeg ville fortsætte med at gå i træningscentret, selv om jeg var gravid, skriver hun i en mail til Ekstra Bladet.

-Det var ikke så intensivt som før jeg blev gravid, men jeg ville blive gal, hvis jeg ikke kunne foretage mig noget i ni måneder.

Inger har 84.000 følgere på Instagram, og de har alle sammen kunne følge med i, hvordan hendes mave blev større og større, mens hun ufortrødent fortsatte med at smide videoer op af hendes arbejde træningslokalet.

- Det var først i 13. uge  at jeg begyndte at mærke smerter omkring bækkenet. Så jeg måtte stoppe med at løbe, men heldigvis var der stadig mange andre øvelser, som jeg kunne lave, skriver den motions-glade mor til Ekstra Bladet.

Inger Houghton kunne ikke holde sig fra fittness-centeret selv om hun var højgravid (Foto: Privat)
Inger Houghton kunne ikke holde sig fra fittness-centeret selv om hun var højgravid (Foto: Privat)

Inger tog 14 kilo på i sin graviditet, og hun er sikker på, at hendes træning var med til at vænne kroppen til de store forandringer, som den går igennem.

Hun undgik at have problemer med ryggen, og hun føler ikke, at hun tog unødig vægt på, selv om hun selvfølgelig blev tungere, i takt med at barnet voksede.

- Jeg har mange følgere på sociale medier, så der var selvfølgelig nogen, der sagde, at jeg gjorde noget forkert, at det var unødvendigt, og at jeg skadede mit barn. Men jeg lyttede ikke til dem, for jeg ved, at træningen, hvis den bliver udført korrekt, ikke bare er sikker, men også meget gavnlig for både mor og barn, skriver Inger Houghton.

Inger stoppede med at løbe i 13. uge, men fortsatte med andre øvelser (Foto: Privat)
Inger stoppede med at løbe i 13. uge, men fortsatte med andre øvelser (Foto: Privat)

Efter fødslen flyttede Inger sit fokus over på sin nyfødte datter, men hun kunne alligevel ikke holde sig fra træningscentret.

Og det kunne man hurtigt se på hendes krop.

11 dage efter fødslen havde den aktive mor allerede tabt 11 kilo, og det var en stor omvæltning.

- Det gik næsten for stærkt. Jeg kunne slet ikke kende min krop, for jeg tabte også en masse muskelmasse. Nu tre måneder efter, er jeg et kilo fra min før-graviditets-vægt. Men det er ikke et mål for mig, at komme tilbage til min normale vægt. Nu fokuserer jeg på min datter, og på at producere nok mælk til hende, skriver Inger Houghton.

Inger Houghton arbejder til daglig personlig træner og ernæringsekspert i Dubai.

Ingers datter er i dag tre måneder gammel (Foto: Privat)
Ingers datter er i dag tre måneder gammel (Foto: Privat)

Du kan se gravide Inger træne for fuld skrue i videoen over artiklen

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere