Højlydte protester: Bilister kører ind i klimademo

Nægtede at holde tilbage for optog af klimabekymrede børn og voksne

To bilister kørte ind i klimamarchen. Se det her. Video: Søren Kjær / Christian Kloster

Det er sjældent at teenagepiger er fans af autoriteter

Og det var den 16-årige svenske skoleelev, klimaaktivisten Greta Thunberg heller ikke i dag, da hun foran Christiansborg i København advarede om dommedag.

Klimabekymret publikum
Den internationalt berømte teenager var hovedtaler ved Folkets Klimamarch, hvor cirka 30.000 klimabekymrede børn og voksne gik i optog med inderlig appel om, at politikerne er deres ansvar voksne og redder planeten mod undergang.

- Vores hus står i flammer. Og vi burde blive sure og udnytte denne vrede til at handle. Og handle, som gjaldt det vores liv. For det gør det, proklamerede Greta Thunberg, hvorefter publikum jublede og gik i optog gennem byen, som blev spærret for motoriseret trafik.

Bus i tomgang
En bus med 27 koreanske turister hold i kø i fem kvarter med motor og aircondition tændt og nåede kun med nød og næppe frem til Oslofærgen.

Turistguiden Mire forsøgte ihærdigt at overtale vagten til at bussen måtte passere. Foto: Stine Tidsvilde
Turistguiden Mire forsøgte ihærdigt at overtale vagten til at bussen måtte passere. Foto: Stine Tidsvilde
 

- Turisterne forstår ikke formålet med en klimademonstration. De kan heller ikke begribe, hvorfor bussen ikke lige må passere marchen, sagde den frustrerede turistguide Mire.

Optoget bestod næsten udelukkende af etniske danske unge og familier med børn. Den nydanske repræsentation forekom at være meget begrænset.

Gad ikke vente
En ung mand med mellemøstligt udseende deltog ikke i demoen. Han var ude og køre i bil og gad ikke vente, så han vovede at trodse vagters anvisninger og køre gennem menneskemylderet.

- Du må ikke køre gennem en demonstration, råbte demonstranten i den grå trøje. Foto: Stine Tidsvilde
- Du må ikke køre gennem en demonstration, råbte demonstranten i den grå trøje. Foto: Stine Tidsvilde

- Biler ud af vores by, skreg en rasende kvinde.

Kort forinden havde en anden bilist blandet sig i menneskemængden.

- Jeg havde ellers oplyst ham om, at han ikke måtte krydse vejen. Man han var ligeglad og havde nærved påkørt mig, sagde en trafikvagt til Ekstra Bladet.

En mand bankede hårdt på bilens tag, mens andre forurenede luften med ukvemsord. Apropos luft var vejret mildt, men ikke varmt som sidste sommer, hvor klimaforandringer fik skyld for det usædvanlige vejr. Men i dag var vejret altså helt normalt.

Flere bilister ignorerede afspærringerne i forbindelse med klimamarchen.
Flere bilister ignorerede afspærringerne i forbindelse med klimamarchen.
 

Klimabekymrede børn
Og selv om alle jublede begejstret over Thunberg, var publikum samtidigt klimabekymret.

Således var også hundredvis af børn udstyret med hjemmemalede skilte med budskaber som ’Hjælp’ og ’Jeg vil ha’ en fremtid’.

Ekstra Bladet traf Enhedslistens og SF’s politiske ledere Pernille Skipper og Pia Olsen Dyhr, som begge er mødre. Vi spurgte dem, om det er god pædagogik og sundt for børn at konfrontere dem med dystre dommedagsbudskaber.

- Børns stemme kan overbevise

- Det er voksnes ansvar at tale med deres børn. Og børn har faktisk en stemme. Jeg skrev med en borgerlig mand. Han syntes, det var voldsomt, at SF foreslog, vi skal betale mere i skat for at gøre mere for klimaet. Men han var blevet overbevist af sin egen datter. Så børnenes stemme kan overbevise forældrene, svarer hun, svarede Olsen Dyhr

- Jeg tror, det er vigtigt, at vi taler med vore børn om klimakrisen. Vi kan ikke skærme dem fra virkeligheden. De kommer til at blive konfronteret med forfærdelige ting som krig og klimakrise, så vi skal tale med dem om det, svarede Skipper.

Talte for døve ører
Marchen endte på Christiansborgs Slotsplads, hvor man fra scenen opfordrede til at tale dunder så højt, at man kunne høre det bag parlamentets tykke mure. Men det kunne være godt det samme, for magthaverne var ikke hjemme, men ude i landet for at hverve vælgere.

623 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere