Højreparti peger på Fogh: Vil have ham ind i Nobelkomité

Anders Fogh Rasmussen kan måske ende med at være med til at bestemme, hvem der skal modtage Nobels fredspris

Kan man pege på en mand, der er ansvarlig for at sende Danmark i krig? Nej, mener flere kritikere af Anders Fogh Rasmussens mulige plads i Nobelkomité. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Kan man pege på en mand, der er ansvarlig for at sende Danmark i krig? Nej, mener flere kritikere af Anders Fogh Rasmussens mulige plads i Nobelkomité. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

SENESTE: Anders Fogh Rasmussen blev vraget til posten

Det norske regeringsparti Fremskrittspartiet overvejer at pege på Anders Fogh Rasmussen som kandidat til den komité, der hvert år uddeler Nobels fredspris.

Det skriver det norske medie Aftenposten.

Danmarks tidligere statsminister og tidligere generalsekretær for Nato er et af omkring ti navne, der er i spil til nomineringen.

nationen - 2. feb. 2018 - kl. 16:09 Fredspræsidenten: Trump er nomineret til Nobels fredspris for 2018

Et af flere navne
Morten Wold, leder af Fremskrittspartiets valgkomité, bekræfter over for avisen, at Anders Fogh Rasmussen er en af kandidaterne.

- Jeg kan ikke kommentere, hvilke kandidater komitéen arbejder med. Men Fogh Rasmussen er et af flere navne, som er i spil, siger Morten Wold ifølge Aftenposten.

Nobelkomitéen består af fem personer og vælges af det norske Stortings valgkomité. Det er de politiske partiers størrelse, der afgør, hvor mange de hver især kan indstille.

Det plejer at foregå uden sværdslag. Men en kontrovers i december sidste år betyder imidlertid, at Fremskrittspartiets plads i øjeblikket står tom. Det er den plads, den tidligere danske statsminister er i spil til.

Danske Nicklas Bendtner kan blive kåret som 'årets trønder' i Norge. Foto: All Over Press/Astrid M. Nordhaug Sport - 4. nov. 2017 - kl. 19:07 I selskab med Nobel-vindere: Bendtner i spil til prestigefyldt pris

Kan være inhabil
Kort efter at Anders Fogh Rasmussen trådte tilbage som generalsekretær i Nato i 2014, startede han konsulentvirksomheden Rasmussen Global. Her rådgiver han blandt andre Ukraines præsident, Petro Porosjenko.

Det kan tale imod, at han vil blive nomineret, skriver TV2, der har talt med Henrik Urdal, der er leder af Institut for Fredsforskning i Oslo.

- Selv om jeg egentlig er meget positiv over for, at man tænker ud af boksen, når man nominerer kandidater til komitéen, så er det klart, at det er uhyre vigtigt for legitimiteten af fredsprisen, at komitéen bag er uafhængig.

- Derfor skal Anders Fogh Rasmussen jo være uafhængig af interesser, der kan gøre ham inhabil i forhold til at tildele prisen til specifikke parter, siger Henrik Urdal til TV2.

Se også: Kampagne for afskaffelse af atomvåben får Nobels fredspris

Kritik for krigsrolle
Kritikere påpeger, at Fogh Rasmussen har spillet en aktiv rolle i krigen i Irak samt håndteringen af Muhammed-krisen.

Desuden er Anders Fogh Rasmussen ikke nordmand, og der har aldrig tidligere siddet udlændinge i komitéen, der uddeler Nobels fredspris.

I Norge er der kritiske røster rettet mod Anders Fogh Rasmussen. Anniken Huitfeldt, leder af Stortingets udenrigskomité, er skeptisk over for den mulige nominering.

– Det er det norske Storting, som udnævner medlemmer til Nobelkomitéen, og det er en fin tradition, at vi finder norske kandidater, siger Huitfeldt til Aftenposten.

Krig & katastrofer - 20. sep. 2017 - kl. 12:58 Nobel-direktør: 73 procent risiko for storkrig med mange døde

Bag om prisen

Prisuddelingen sker hvert år, og modtagerne gennem tiden tæller afgørende historiske personligheder som Theodore Roosevelt, Martin Luther King og Moder Teresa.

Sidste års modtager af fredsprisen var kampagnen International Campaign to Abolish Nuclear Weapons, Ican, der modtog prisen for arbejdet med at afskaffe atomvåben:

* Prisen uddeles til den, der har gjort det største arbejde for at skabe broderskab mellem nationer, afskaffe stående hære eller for at fremme eller skabe fredskonferencer.

* Med prisen følgen en medalje, et diplom og ni millioner svenske kroner.

* Nobels fredspris er blevet uddelt siden 1901. Prisen er en af fem Nobelpriser. De øvrige kategorier er fysiologi/medicin, fysik, kemi og litteratur.

* De fire fagpriser uddeles af Nobelstiftelsen i Stockholm, mens modtageren af fredsprisen vælges af en komité nedsat af det norske Storting.

* Prisen er stiftet af Alfred Nobel, en svensk kemiker, der levede fra 1833 til 1896. Han blev rig efter at have opfundet dynamit.

* Myten siger, at en avis i 1888 ved en fejl bragte Alfred Nobels nekrolog, hvor den kaldte ham dødens købmand på grund af dynamittens store skadevirkninger.

* Det skulle have fået Alfred Nobel til at stifte prisen for at rette op på eftermælet.

* Fredsprisen blev ikke uddelt i årene omkring Første og Anden Verdenskrig.

* Blandt de mest kendte modtagere af Nobels fredspris er:

1906: Theodore Roosevelt for at mægle i krigen mellem Rusland og Japan.

1919: Thomas Woodrow Wilson for at stifte "League of Nations", forløberen for FN.

1944: Røde Kors for organisationens store arbejde.

1964: Martin Luther King Jr. for hans arbejde med borgerrettigheder.

1978: Anwar al-Sadat og Menachem Begin for at slutte fred mellem Israel og Egypten.

1979: Moder Teresa.

1990: Mikhail Gorbatjov for hans indsats for at stoppe den kolde krig.

1994: Yasser Arafat, Shimon Peres og Yitzhak Rabin for deres indsats for at skabe fred i Mellemøsten.

Kilder: Ritzau, nobelpeaceprize.org og nobelprize.org.

93 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere