Højsæson for fugleedderkopper i Danmark

Den danske fugleedderkop har spredt sig fra Bornholm og vestover

Sådan ser tapetseredderkoppen ud. Foto: PR Foto.
Sådan ser tapetseredderkoppen ud. Foto: PR Foto.

Man behøver ikke drage mod de varmere himmelstrøg, hvis man vil opleve en vaskeægte fugleedderkop.

For på Bornholm trives tapetseredderkoppen faktisk så godt, at den nu også har spredt sig til andre dele af Danmark.

Det er tilmed den perfekte tid af året at gå på udkig efter edderkoppen, som er ekstra aktiv i øjeblikket, skriver Danmarks Radio. Man kan spotte hannerne fra sidst i august, indtil frosten rammer, mens hunnerne tilbringer hele deres liv i huler 20-30 centimeter under jorden.

Hvis man ser den, skal man ikke være bange, vurderer naturformidler og forfatter Michael Stoltze.

- Den er ikke farlig for andre end bænkebiddere og fluer, siger Michael Stoltze, der beskriver den omtrent to centimeter lange edderkop som 'nuttet'.

På jagt efter mage
Fra netop august og indtil frosten rammer, er hannerne dog på jagt efter en bedre halvdel. Det er her, man kan være så heldig at møde en tapetseredderkop. Man skal dog ikke regne med alt for meget.

- Det er usædvanligt at se selve edderkoppen. Til gengæld kan man se toppen af dens bo på sollune steder i lyngfyldte områder og ved siden af sten, siger Michael Stoltze til dr.dk.

Boet skulle ifølge eksperten ligne en lille gren eller en hundelort.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere