Højskole sender alle hjem

Vallekilde Højskole har sendt elever og ansatte hjem, efter en ansat er blevet testet positiv for corona

En ansat på Vallekilde er blevet smitttet med corona, og skolen er lukket. 'Vi tager højskolens potentiale som superspreder meget alvorligt,' fortæller forstanderen. Privatfoto
En ansat på Vallekilde er blevet smitttet med corona, og skolen er lukket. 'Vi tager højskolens potentiale som superspreder meget alvorligt,' fortæller forstanderen. Privatfoto

Vallekilde højskole sender alle elever og ansatte hjem, efter en ansat er blevet testet positiv for corona.

Det skriver skolen på Facebook.

'Vi tager højskolens potentiale som superspreder meget alvorligt og har derfor valgt at få alle testet, så vi kan undgå at starte en smittekæde. Vi er i løbende dialog med myndighederne og håber meget, at vi snart kan lave højskole igen,' skriver forstander Torben Smidt Hansen på Facebook.

Skolen oplyser på Facebook, at den ansatte er blevet smittet uden for skolen.

'Som højskole har vi fulgt retningslinjerne omhyggeligt, og både elever og ansatte har ageret med fornuft både på og uden for højskolen. Og alligevel er der nu altså et enkelt smittetilfælde. Indtil videre - og forhåbentlig - kun det ene tilfælde,' skriver forstanderen.

Den ansatte har været på skolen torsdag i sidste uge, så 'der er en risiko,' som forstanderen, formulerer det over for Ekstra Bladet.

- Det er derfor, at vi sender alle hjem, siger han.

Halvdelen af eleverne blev sendt hjem søndag, og resten blev sendt hjem mandag.

I fredags præsenterede sundhedsminister Magnus Heunicke nye restriktioner. Få overblikket i videoen herunder:

 

30 kommentarer
Vis kommentarer