Hoftebrud er særligt livsfarligt for udsatte danskere

Er man kort uddannet eller har lav indkomst, så er risikoen for at dø inden for et år stærkt forhøjet

Selv om hofteoperationer er et stort indgreb, så sendes patienterne i dag hurtigt hjem. Mange udsatte patienter  overlever ikke det første år. (Arkiv) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Selv om hofteoperationer er et stort indgreb, så sendes patienterne i dag hurtigt hjem. Mange udsatte patienter overlever ikke det første år. (Arkiv) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et stort antal ældre dør inden for et år af følgerne efter et hoftebrud.

Og blandt dem med korte uddannelser og lave indkomster er der 24 procent større risiko for at dø end velstående patienter med lange uddannelser.

Det viser et nyt forskningsstudium fra forsknings- og konsulenthuset Defactum i Region Midtjylland.

Hver tredje kvinde og hver femte mand over 50 år får på et eller andet tidspunkt et knoglebrud. Tilsammen koster det samfundet mere end 11 milliarder årligt.

Men samtidig er dødeligheden for hoftebrud helt oppe på mellem 14 og 36 procent inden for det første år. Det skyldes ikke selve bruddet, men følger såsom infektioner eller blodpropper.

Studiet, ledet af ph.d.-studerende Gitte Valentin, er en gennemgang af 24 studier af social ulighed blandt hoftebrudspatienter. Data kommer fra 21 lande.

- Ulighed generelt inden for sundhed er et velkendt fænomen. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at overdødeligheden efter hoftebrud hos udsatte er så stor. For undersøgelsen har taget højde for de sygdomme, som patienterne havde i forvejen.

Derfor retter det ifølge Gitte Valentin søgelyset mod, hvad der sker, efter at patienten - i dag meget hurtigt - udskrives fra sygehuset efter hofteoperationen.

- Hoftebrud er en meget voldsom oplevelse både fysisk og mentalt. Det kræver ressourcer og et godt netværk at komme sig, siger hun.

Danskerne bliver stadigt ældre, og samfundets omkostninger fra knoglebrud ventes at stige med omkring 25 procent frem til 2025.

- Måske bør de svageste patienter have en ekstra hånd og mere hjælp i forhold til genoptræning og medicin, og de stærke klare sig selv lidt mere, siger Gitte Valentin.

Michael Teit Nielsen kalder som vicedirektør i Ældre Sagen den sociale forskel klart uacceptabel.

- Men uden stærke pårørende er man ilde stedt i sundhedsvæsenet. Der er så mange snubletråde undervejs i forståelsen af lægernes beskeder, fejl eller misforståelser, og så kæntrer din båd meget lettere, siger han.

Ældre Sagen arbejder sammen med regioner, kommuner og organisationer, for at mindske uligheden. De har også frivillige bisiddere, som kan tage med og hjælpe hos lægen eller til genoptræning, hvis man er helt alene.

- Problemet er nok bare, at de, som har mest behov, måske er mindst klar over tilbuddet, siger han.

9 kommentarer
Vis kommentarer