Annonce:
Annonce:

Hold kæft hvor er det varmt: Syv gode råd til at falde i søvn i nat

Hvis du ikke skal ligge og vende og dreje dig søvnløs hele natten, så er der gode råd nu

Hvis du vil sove godt i nat, så skal du måske følge nogle af Ekstra Bladets syv gode råd. (Foto: www.shutterstock.com)
Hvis du vil sove godt i nat, så skal du måske følge nogle af Ekstra Bladets syv gode råd. (Foto: www.shutterstock.com)
Annonce:
Følg Samfund

De sidste to dage har det været ulideligt varmt i Danmark for mange mennesker - også om natten, hvor mange ligger og vender og drejer sig søvnløse i adskillige timer, før de møder Ole Lukøje. Men det er der gode råd for nu. Ekstra Bladet har nemlig spottet 14 gode råd til at falde i søvn i den voldsomme hede i den britiske avis Metro, der har søgt råd hos en sove-ekspert hos senge-firmaet Warren Evans. Englænderne har dog en trang til overdrive, så vi nøjes med at tage de bedste syv gode råd for en bedre søvn i de varme sommernætter.

Se de syv gode råd under billedet

Sådan ser en mand ud, når han ligger og vender og drejer sig søvnløs på en varm sommernat. (Foto: www.shutterstock.com)
Sådan ser en mand ud, når han ligger og vender og drejer sig søvnløs på en varm sommernat. (Foto: www.shutterstock.com)
 

 

1: KOLDT LAGEN I KØLESKABET

Annonce:

Læg dit lagen i køleskabet eller i fryseren i  en plastikpose. Og tag det ud og læg dig på det kolde lagen, når du skal sove. Og selvfølgelig vil lagenet ikke være koldt hele natten. Men bare følelsen af at kunne ligge på et køligt leje i 5-10 minutter er guld værd i sommernatten.

 

2: SMØR DIG IND I ALOE VERA

Smør dig ind i aloe vera, der er kendt for at have en kølende virkning på kroppen. Og du skal selvfølgelig gøre det lige inden du skal sove. Der er også den ekstra bonus, at du vågner op med dejlig blød hud. Alle cremer kan bruges, hvis du ikke har aloe vera.

 

3: SPRAY DIG SELV MED ISKOLDT VAND OM NATTEN

Fyld en spray-flaske med iskoldt vand og stil den ved siden af din seng. Når heden bliver for voldsom i sengen sprøjter du lidt vand på dig selv. Det er selvfølgelig ikke raket-videnskab. Men det er skønt afkølende hurtigt fix.

 

4: STÆRKT KRYDRET MAD

Annonce:

Det lyder umiddelbart som en modsætning at spise stærkt krydret mad, når man ønsker at køle kroppen ned til en lang god nattesøvn. Men det kemiske stof Capsaicin, der findes i stærkt krydret mad, stimulerer varme modtagerne i din mund, der skaber øget cirkulation og får dig til at svede, hvilket i sidste ende køler din krop ned. Det skal dog lige siges, at den krydrede mand skal spises et par timer, før du går til køjs.

 

5: SLUK ALLE ELEKTRISKE APPARATER I SOVEVÆRELSET

Mange bække små gør en stor å. Eller sagt på en anden måde. Der er mange små ting man kan gøre for at få et lidt koldere soveværelse. Sluk din computer, sluk dit tv, hvis du har tv i soveværelset. Sluk alle elektriske apparater, der kan slukkes. De er nemlig med til at skabe varme.   

 

6: KOLDE TÆER

Dine fødder og tæer har rigtig mange blodårer og kan være medvirkende til at køle hele din krop ned. Sæt en flaske vand i fryseren og brug den til at køle dine tæer ned, når du skal sove. Og hvis du er virkelig desperat kan du også stikke dine fødder ned i en spand iskoldt vand, lige inden du skal i seng.

 

7: SOV HVER FOR SIG

Hvis du deler seng med en kone eller en kæreste, kan du måske overveje at finde en anden seng i huset at sove i, når det er rigtig varmt om natten. Når man har sin helt egen seng, kan man strække kroppen ud. Og det forhindrer også, at to menneskers samlede kropsvarme kan medvirke til, at det bliver rigtig varmt.

 

Ekstra Bladet ønsker dig en dejlig kølig nat

Selv om det er skønt og hyggeligt at sove sammen med din elskede, er det altså mere køligt at sove alene. (foto: www.hutterstock.com)
Selv om det er skønt og hyggeligt at sove sammen med din elskede, er det altså mere køligt at sove alene. (foto: www.hutterstock.com)
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: