Hold øje med sprækker: Kulden sender edderkopperne indendørs

På grund af kulden trækker store husedderkopper lige nu ind i mange hjem. Videoen nedenfor er optaget i England

Følg Samfund

For nogle (nok få) er edderkopper blot en hyggelig husgæst, mens de for andre er forbundet med panik og angst.

En mand i England har i videoen ovenfor filmet en af de store husedderkopper, der er søgt indenfor. Derovre bakser de flere steder med, at husedderkopper med benspænd på helt op til 12 centimeter søger ly fra det kolde vejr i hjemmene rundt omkring.

Det skriver engelske Mirror.

Grunden til, at edderkopperne søger ly, er de lave temperaturer og snevejret.

Også tilfældet herhjemme
Frostgrader er som bekendt ikke fremmede for os herhjemme i Danmark, og derfor vil mange også opleve flere kryb i husstandene netop nu.

- Vi oplever også herhjemme, at edderkopperne trækker indendøre. Det har indtil for nylig været lunt nok til, at edderkopperne kunne være ude, men så snart det bliver koldt, finder de steder at varme sig, siger Lars Brøndum, der er biolog ved Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Sædvanligvis vil mange opleve en del edderkopper i husstandene i efteråret, men da det lune vejr fortsatte i en rum tid, blev deres visitter udskudt.

Hold øje med sprækker
Ifølge biologen skal man holde særligt øje med sprækker i boligen.

- Edderkopperne finder eksempelvis en sprække at varme sig i, men hvis sprækken går ind i huset, så er der jo varmere der, og så kravler de indenfor, siger Lars Brøndum.

Store husedderkopper er blandt andet kendetegnet ved de lange ben. Deres bagkroppe er mørkebrune og kan tendere til sorte.

Se en af de store husedderkopper, som lige nu søger ly for kulden, i klippet øverst

Seneste nyt

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.