Hold på hat og briller: Her rammer vindstød af stormstyrke

Denne uge bliver blæsende især ved kysterne. Se hele vejrudsigten her

Vejret bliver koldere og vådere. Se hele vejrudsigten her

Uge 43 bliver koldere og mere blæsende end vi har været vant til de seneste uger.

Mandagen starter fint ud med solskin og kun enkelte byger, men tirsdag bliver det koldere og mere vådt, lyder meldingen fra meteorolog  ved DMI Bolette Brøndsgaard.

- I morgen (tirsdag) er det frem med huer, vanter, paraply, regntøj og alt muligt, for der kommer en del blæst og udbredt regn til hele landet, siger hun.

Det er især ved kysterne, blæsten tager fat.

- Blæsten kommer til at ligge på hård blæst til hård kuling, og der kommer kraftige vindstød. Vi kan nå op på vindstød af stormstyrke mange steder - især ude ved kysterne.

Ifølge DMIs prognoser bliver de efterfølgende dage også blæsende, og der kan komme fronter ind med regn.

Nattefrost til weekenden

Hen mod weekenden skulle blæsten ifølge DMIs prognoser efterhånden aftage. Prognoserne er dog usikre, som det ser ud nu.

Der kan også komme nattefrost i næste weekenden.

- I weekenden kan der måske komme nætter med noget hvidt på græsset. Det er dog stadigvæk meget usikkert -  for der kan også komme fronter ind, som giver mere varme, forklarer Bolette Brøndsgaard.

Du kan se hele vejrudsigten for uge 43 i videoen øverst.

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere