Holder børn hjemme i afmagt: Forældre trues med tvangsfjernelse

DOBBELTSTRAF: Flere kommuner tvangsfjerner - eller truer med at gøre det - børn med autisme, fordi forældrene lader dem blive hjemme i afmagt over, at skolerne ikke kan håndtere børnene

(Arkivfoto: Kim Nielsen)
(Arkivfoto: Kim Nielsen)

Cirka 200 danske børn i skolealderen, som lider af autisme, er i dag ikke i skole. Og de var det ikke i går, og de kommer det heller ikke i morgen.

Børnenes forældre har sagt fra over for skolen, fordi dens personale er ude af stand til at håndtere det usynlige, neurotiske handicap, som autisme er. Det samme er kommunernes sagsbehandlere. Tilbage sidder børnene i en ofte fastlåst og socialt isoleret situation, mens deres forældre må lægge øre til trusler fra kommunerne om tvangsfjernelse af autist-børnene.

Det er den barske virkelighed for mange danske familier, herunder Hanne Pedersen, som er mor til 11-årige Marcus med diagnoserne infantil autisme og ADHD. Hanne Pedersen fortæller i torsdagens udgave af fagbladet Folkeskolen om, da Herlev Kommune i april 2014 var på nippet til at tvangsfjerne Marcus.

– Jeg skulle skrive under på en frivillig anbringelse. Ellers ville sagen gå i børne- og ungeudvalget. Det var chokerende at blive truet på den måde, siger Hanne Pedersen, som bor alene med sin søn, der i lange perioder ikke har gået i skole.

50 trusler på to år
Hanne Pedersen er overbevist om, at mange forældre i en lignende situation ville have sagt ja af frygt for, at deres barn ellers ville blive fjernet med tvang.

– Herlev Kommune har forsøgt at hjælpe, men den har ikke vidst, hvad den skulle stille op med Marcus, vurderer Hanne Pedersen over for fagbladet Folkeskolen.

Ifølge formanden for Autismeforeningen, Heidi Thamestrup, har der i de seneste to år været op mod 50 tilfælde, hvor en kommune har truet forældre til børn med autisme med tvangsfjernelse, fordi børnene ikke kom i skole. Af disse er mellem fem og ti af truslerne blevet ført ud i livet.

– Kommunernes måde at håndtere disse sager på skriger til himlen. Sagsbehandlerne er slet ikke klædt på til at hjælpe og støtte disse børn og deres forældre, som ofte oplever det som et overgreb. Forældrene bliver dobbelt straffet og mister al tillid til systemet, siger Heidi Thamestrup til Ekstra Bladet.

Skam og mistænkeliggørelse
I flere tilfælde har forældre oven i købet oplevet at blive udsat for en såkaldt forældreevne-undersøgelse. En foranstaltning, som kan være forbundet med skam og mistænkeliggørelse.

– Reglerne om tvangsfjernelse er skabt til forældre, som udsætter deres børn for grove omsorgssvigt. Det er der overhovedet ikke tale om her, så kommunerne er kreative, når de bruger loven over for autisme, påpeger Heidi Thamestrup.

Hanne Pedersen, der arbejder som social- og sundhedshjælper, blev også ramt på sin stolthed som omsorgsfuld mor for Marcus.

– Alle har tænkt, at jeg ikke havde opdraget ham ordentligt. Det er den holdning, jeg er blevet mødt med, siger Hanne Pedersen.

Kommunens kovending
Hanne Pedersen nægtede at skrive under på Herlev Kommunes krav om en frivillig anbringelse af Marcus og kontaktede i stedet en advokat. Hun havde i forvejen søgt råd hos psykolog Kirsten Callesen, der er specialist i autisme. Kirsten Callesen sendte i foråret 2014 en ni sider lang rapport til Herlev Kommune, hvori hun afviser konklusionerne i en børnefaglig undersøgelse og beskriver Hanne Pedersen som en kyndig mor, der trods store udfordringer formår at støtte sin søn.

Hvorvidt støtten fra psykologen gjorde indtryk på sagsbehandlerne, ved Hanne Pedersen ikke, men tre måneder efter, at hun - under tvang - var blevet bedt om at skrive under på kravet om en frivillig anbringelse, foretog Herlev Kommune en kovending. Hanne Pedersen blev nu pludselig spurgt, om hun ville have Marcus på Søstjerneskolen i København.

Skolen blev oprettet af Kirsten Callesen i foråret 2014 og er for elever med gennemgribende autisme eller udviklingsforstyrrelse.

– Danmark er et u-land, når det kommer til anbringelser af børn og håndteringen af de familier, der er ramt af autisme. Det er helt uantageligt, at flere kommuner bruger trusler over for mennesker, som i forvejen er i knæ, siger Heidi Thamestrup.

Fire erstatningssager mod kommuner på vej
At få skrevet en tvangsfjernelse ind i sit cv er særligt belastende for autistiske børn og deres forældre.

Det kan Anja Pihlmann skrive under på. Hun fik tvangsfjernet sin mellemste søn i efteråret 2011. Syv måneder senere afsagde byretten dom om, at drengen på dengang 10 år skulle hjem til sin mor, der har boet alene med sine tre sønner i knap 10 år.

– Det var dybt krænkende for både min mellemste søn og jeg, siger den 42-årige mor fra Frederica.

Hun og en anden familie fra Fredericia lægger uafhængig af hinanden sag an mod Fredericia Kommune for uretmæssig tvangsfjernelse. Begge sager føres af advokatfirmaet Bonnez & Ziebe, som er eksperter i sager om tvangsfjernelse.

– Kommunernes sagsbehandlere tænker for ofte på økonomi og har for travlt til at gå ind i materien, når de håndterer disse sager. En tvangsfjernelse er et meget vidtgående indgreb, som kan lægge et hjem i kaos, siger advokat Hanne Ziebe til Ekstra Bladet.

Sammenligner med varetægtsfængsling
Hanne Ziebe er i gang med at forberede yderligere to sager af lignende karakter med to andre jyske familier.

– Alle de fire sager kan ende i retten, og vi fører aldrig en sag, som vi regner med at tabe, siger advokaten.

– I den sag, jeg er længst med at forberede, bad moren gentagne gange om hjælp til sin søn, men det tolkede kommunen, som om hun ikke kunne magte ham. Så i stedet for stille og roligt at finde ud, hvad problemerne gik ud på, og hvordan man kunne afhjælpe dem, tvangsfjernede kommunen bare drengen, siger Hanne Ziebe.

Det er endnu ikke gjort op, hvor meget familierne kræver i erstatning. Der har endnu ikke været tilsvarende sager i det danske retssystem, så Hanne Ziebe vil tage afsæt i, hvad andre har fået i erstatning, når de har været uretmæssigt varetægtsfængslet.

84 kommentarer
Vis kommentarer